Goodbye and happy birthday...

Så er dagen kommet, hvor jeg skulle sige farvel til de første gæster, som kun skulle være her en uge. En mærkelig følelse, når man pludselig endelig er begyndt at lære dem at kende. Kommer rigtig meget til at savne dem, for den første gruppe af gæster kommer vel altid til at være mere speciel end alle de andre, ja, bare fordi...

Men dagen starter med, at jeg får min nye rooming-liste, og kan se, at den bugner med nye gæster. Så i stedet for de forventede 11 gæster, har jeg nu 24 på min nye liste, samt den gamle guide og hans familie på 5 styks. Puha, det er 18 mere end forventet, men får gjort teltene klar, så vi kan komme af sted mod lufthavnen.

Før jeg så er ved at være færdig, og blot mangler at gå i bad, kalder otte af de gæster der skal hjem, deriblandt E og ML, deres familie og en anden familie med en mor og to piger (den ene vildt hyper og sports-agtig, og den anden mere rolig - men utrolig sjove og seje personer), mig hen til deres bord, hvor vi sidder og snakker lidt. Pludselig kommer E og ML ned en pakke og siger, den er til mig, fordi jeg har fødselsdag i morgen, og som tak for en god og dejlig uge. I pakken (har ikke fået taget et billede endnu) ligger der en t-shirt med teksten: "I <3 Greece" og et kort, underskrevet af de otte, hvor der blandt andet står, at de ønsker mig en dejlig fødselsdag, og takker for en dejlig uge, og de kommer tilbage næste år, og håber jeg også er der næste år...
Indeni får jeg en dyb klump i halsen, og må på alle måder forsøge ikke at tudbrøle og undskylder så med, efter at have sagt mange, mange tak, at jeg lige må gøre mig klar og så i bad!

Sikke nogle fantastiske og søde og dejlige mennesker. Ikke blot fordi de har givet mig en gave, men fordi de gjorde min første uge som rejseleder så fantastisk og nem og dejlig og overskuelig. På hver sin måde har alle mine gæster i den første uge været helt forskellige fra hinanden, og det har været rigtig spændende at lære så mange nye mennesker at kende, og på sådan en plan, at det bliver personligt og ikke blot på professionel plan. Jeg bor jo sammen med dem, snakker med dem, spiser med dem, går på stranden med dem, så det hele er meget intimt og nært.
Men så, efter at have taget mig sammen, fik jeg gjort mig færdig, og så var det ind i bussen og på vej mod lufthavnen.

Busturen bød på mange spøjse indlæg, men sjovest var det, da lille A ville filme en video, og jeg så pludselig blev en andens nye baby....
Internt, meget internt humor... Men det var sjovt. Og efter at være kommet til lufthavnen, var et gruppebillede kun på sin plads (skal nok få det af ML på et tidspunkt, så I andre kan se det), og så ind og finde counteren, som var tom. Så vi ventede lidt.
Da det så var tid for mig og Gitte (rejselederen i Sikia, Volos), indså jeg, at jeg nu måtte tage afsked. Så alle fik en farvel-krammer eller et "knuckles-up", ikke det mest professionelle, men det var kun på sin plads, og jeg forlod dem. Meget, meget mærkeligt! Ville ønske de kunne blive resten af sæsonen med mig, og vi kunne tage på bådtur, grille og synge karaoke hele sommeren lang...

Så var det kun at vente på den næste flyver med de nye gæster.
Med en fuld bus, drog vi så tilbage til camping Marmaras - inklusive den tidligere guide og hans familie, som er nogle rigtig søde og flinke mennesker, og min frygt blev hurtigt afværget, idet vi blev enige om, at de var på ferie, og det er mig der er på arbejde, hvilket lettede mig en del, da jeg nu føler det er mig i kontrol. Havde dig heller ikke forestillet mig andet, men det at ens "lærermester" kommer tilbage kan føles som overvågning, tror jeg slet ikke det bliver - tror det bliver helt igennem dejligt!

Med de nye gæster, er jeg nu klar til at tage hul på en ny og spændende uge. Selvom disse gæster ikke er de samme som de første, tror jeg nok det skal blive godt. Men kan dog mærke, at det at skulle "starte forfra" hver eneste uge bliver hårdt, for når man endelig har vænnet sig til nogle folk, så rejser de bare.....

***
Tonya og Elsa kommer nu løbende ind med en lagkage og synger "Happy Birthday"...
***

Men for at komme tilbage, efter lige nu, kl. 00.24 lokal tid, at have spist lækkert chokoladelagkage, som Elsa havde lavet, kommer jeg til at savne det første hold!

Og nu tilbage til kagen...!
Lokal tid har jeg fødselsdag nu, yay!
Og Elsa og Tonya har været mærkelige hele dagen. De har sagt, at jeg ikke måtte komme i nærheden af køleskabet, og undskyldte med, at det var fordi jeg havde haft en lang dag og ikke burde arbejde... Arbejder jo ikke lige frem, men hjælper gerne i køkkenet eller med at servere, hvis der bliver lidt travlt, men i dag måtte jeg ikke nærme mig køleskabet.
Havde godt til regnet den lidt ud, men alligevel. Blev rigtig glad og overvældet, at de havde husket det, og da de kom ud med kagen med lys is og sang, smeltede jeg bare. Var jo i fuld gang med at skrive blog, og så alt det her... Det er helt fantastisk...

Så nu, med maven fuld af kage og latter, vil jeg slutte denne glimrende dag af, og vil se frem til mange andre fantastiske dage.
Vil så sige tusind tak til alle mine første gæster - I er helt specielle og har gjort min første uge helt fantastisk, og tusind tak for gaven - den betyder rigtig meget for mig...
Og tusind tak til Elsa, Tonya og Sofia (deres veninde), fordi I fejrer mig med kage og maner og rigtig godt selskab, så jeg ikke føler mig alene hernede og altid velkommen sammen med jer...

 Yay...!!

:D

Nu er det nok snart på tide at komme i seng, så jeg er klar til en ny dag i morgen!

Helt fantastisk hvad små ting kan gøre ved en, og løfte en op til et sted, hvor det er helt fantastisk. Og hvor siger jeg dig fantastisk mange gange - og hold da op, hvor ser jeg brun ud på de der billeder!

Men det er intet mindre end fantastisk.

Nu er jeg 23 år gammel, jeg er i Grækenland, og jeg har det fantastisk...