tirsdag den 10. juli 2012

Pest, plage og beachvolley

Jeg ved godt, at det er ved at være længe siden sidst - men som jeg snakkede med min skønne kusine om, som nu er i Paris som au pair, er at man i starten skriver rigtig meget på sin blog, men det bliver mindre og mindre, fordi dagene bare går og glider i et med hinanden, og man får mere for hænderne.
Sådan er det også her i dette tilfælde.

Der er sket så meget. Både af de gode ting, og også af de negative ting.
Normalt ville jeg skrive en laaaaang roman om alle de ting der er sket, men vil heller lige ridset halvkort op, hvad der er hændt, så det ikke kommer til at føles som en historie af Tolkien I skal til at læse.

The good things:

Af de gode ting der er sket er, at jeg har haft fødselsdag, og blev fejret på rigtig fin maner med kage og det hele.
Og så det, at den tidligere guide og hans familie kom igen i denne uge, fordi de ikke ville være på den anden campingplads.
I starten havde jeg mine betænkeligheder ved det, men det blev hurtigt lavet om, og nu er jeg ret ked af, de ikke længere er her og lige er taget hjemad, og nu nok er kommet hjem!
De har virkelig været nogle fantastiske mennesker og fantastiske støttere i det hele og i de store scenarier der har været hernede, har de været nogle helt fantastiske mennesker.
Og så har jeg fået spillet en del beachvolleyball med gæsterne, og hver dag spillede vi mindst 2 gange i den uge der er gået, og hver gang har vi været mindst 8 der spillede - så det har været rigtig fedt og rigtig hyggeligt, og det har kunne mærkes, at gruppen med forældre og de unge og børn der var, hurtigt blev tømret sammen og havde det rigtig godt.
Udover det, var der også lidt sommerromance i luften hos de unge mennesker og alle mulige andre fantastiske ting.

Og så har jeg fået mig en ny bedsteven, nemlig Maria, som er 3 år gammel, og blev undfanget på campingpladsen, da de tidligere guider var her. Hun er så skøn, kær og lækker, og hver dag legede vi. Kunne faktisk ikke undgå det, og kunne heller ikke sige nej. Vi legede ting som mudderkage, vælte-de-andre-af-luftmadrasser, monster og hestelege med hendes My Little Pony's.

Men udover, generelt at have haft en dejlig uge og fået stiftet nye bekendtskaber, skal der selvfølgelig også ske noget negativt. Negativt i form af pest, plager og alle mulige andre ting.

Kort sagt, uden at skulle fornærme nogle, er der nogle, som bliver ved, gentagne gange, og sætte rygter i gang omkring mig og Sun Tours, og om væggelus, kryb og kravl, og om historier om andre ferier til samme sted, som blev ødelagt osv., osv. Det er så tilfældet i år, at der ingenting er, men der bliver stadig skabt dårlig stemning og panik blandt gæsterne, fordi nogle bliver ved med at være insisterende på flere forskellige måder. Jeg kunne nu her skrive en hel roman om krigsførelse, men det er for hårdt, så vil hellere sige, at det har været så hårdt, at det kunne sammenlignes med 100-års krigen, hvor vinderne af krigens ihærdighed og grundighed og servicemindedhed, ikke kunne hamle op med det jeg står imod.
Rent psykisk er jeg helt udmattet og orker snart ikke mere, men på med smilet og så tilbage igen.
Men det er hårdt - rigtig, rigtig hårdt.
Det er hårdt at arbejde imod noget så stærkt og kraftfuldt, når man samtidig skal redde det der er blevet ødelagt, og ændre det som folk nu forestiller sig grundet disse ting der er sket. Så det er som at svømme i den forkerte retning imod en stærk, stærk strøm i en flod!

Men jeg tager det med åbent sind - så meget det er muligt, og har heldigvis også fået nogle andre folk at snakke med, og de gæster der var her i sidste uge, er også begyndt at stå bag mig og prøver, i fællesskab med mig, at bekæmpe det der modarbejder mig og den gode feriestemning.

Nu er der dog kommet et nyt hold gæster, og før gæsterne var på plads, svirrede der allerede spørgsmål omkring de ting de har hørt, om det virkelig nu kan passe!
Så udover at arbejde og kæmpe imod en mega "force", kæmper jeg nu også imod en "force" der er sindssyg hurtigt. Forhåbentligt kan mine "minions" hjælpe mig til sejr i sidste ende! Nu giver vi det nogle dage, og så ser vi hvordan det går.

Savner stadig min første gruppe - og hvis nogle af dem fra min første gruppe læser dette her, så skal I vide, at der er store chancer for at I ser mig igen til næste år! Den tidligere guide er helt klart med på at dele sæsonen med mig, og hvor ville det være fedt, hvis det var muligt. Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå.

Men ja - denne uge er gået så stærkt, fordi der hele tiden har været noget at lave. Og i dag er der helt fuldt hus - og denne gang med en masse unge mennesker, kun med én ting på dagsordenen. Holy shit, det bliver hårdt...
Tager det hele i stiv arm, og glæder mig til den hot stone massage jeg skal have når jeg kommer hjem, og så ser jeg frem til, og håber at den kommende uge bliver dejlig - selvom jeg ved at der skal kæmpes.

Jeg har bare besluttet, at jeg kun kan gøre det jeg kan, og jeg gør virkelig meget, og så kan jeg ikke gøre mere end det. Er blevet bekræftet i dette, og det er dejligt at høre og vide, at der er så mange der synes at det jeg gør er fantastisk og helt ud over det sædvanlige. Det er jo derfor jeg er her!

Hold da op, nu kom der en lang smøre alligevel! Men sådan er det. Jeg har på sin vis haft den hårdeste uge, ever! Men har også haft en rigtig dejlig uge, med en masse dejlige mennesker!

Det er rigtig hårdt, især psykisk, at skulle starte forfra hver eneste uge. Når man først er kommet i en god rytme, så ender den, fordi folk skal hjem. Det er hårdt og det er mærkeligt! Men jeg lærer rigtig meget omkring mig selv og er sikker på, det er med til at hjælpe mig videre.

Det eneste billede jeg har fået taget i denne uge er lidt billeder af nogle seje måger, og af et skilt, hvor vi, Sun Tours gæster spillede fodboldkamp mod de lokale på stranden. De lokale grækere vandt 9-8, men det var en fed og en rigtig sjov kamp. Og fordi jeg nu har spillet så meget volleyball, var jeg blot kommentator i kampen. Men en god en....

Håber I alle har det godt derhjemme - jeg forsøger at få det bedste ud af det jeg nu kan hernede!
Og heldigvis, har jeg fået mig nogle gode støttere og aflastere, som er helt fantastiske til at tage imod alt det jeg ikke selv kan rumme. Først rejste de første aflastere hjem, så i dag, rejste to mere hjem, som var med i den første gruppe - et rigtig sødt og venligt par - som har givet mig meget støtte. Nu er de så taget hjem, savner dem - men har heldigvis fundet andre at snakke med. Så det er lidt som om, at selvom folk kommer og går, er der altid nogle at kunne støtte sig op ad, og det er virkelig dejligt!
Men når/hvis jeg kommer tilbage til næste år, bliver jeg nødt til at have min bedre halvdel med mig!
Anderledes kan det næsten ikke være...





I føleskab af måger på bådturen

Fodboldkamp - Sun Tours vs. camping Marmara

Så der har i det. En travl uge med en masse opgaver og problemer. Problemer, som forhåbentligt snart løser sig, og som forhåbentligt snart får en ende, for hold da op, hvor er det åndssvagt!
Men selvom det hele har været hårdt og svært, har der også været så mange ting jeg har været glad for!

Der er så mange ting, der i denne uge har været helt essentielle for mig, for ellers var jeg gået i min vej. Og til de oplevelser og til de folk der har været en del af de gode ting, vil jeg bare sige "Tak"...
Og så glæder jeg mig også til at komme hjem. Glæder mig til at komme hjem, fordi jeg nu er overbevist om, at det der venter på mig derhjemme, er det hele værd og helt fantastisk...
Nu er der 31 dage endnu...
Men ser også frem til de næste 31 dage...

Og nu vil jeg snart gerne i seng, for i morgen venter endnu et infomøde, og endnu en ny uge begynder...

Sov godt til folkene....!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar