Jaja...
Så er der ikke ved at være lang tid til, før næsen vendes
hjemad mod dejlige Danmark.
Jeg savner Danmark, vennerne, kollegerne i Fakta, min
familie og svigerfamilie, og ikke mindst; min dejlige kæreste, som til stor
grad er med til at gøre, at jeg rigtig glæder mig til at komme hjem, og som
også altid der for mig, når jeg har haft brug for det! Det har været vigtigt
for mig, at have en stabil klippe, der holder mig oppe, når det hele ser ud til
at falde om ørene på mig – så tak!
Man må finde andre bedstevenner når de ikke er i nærheden...
Ak! Nu er det ved at være en uge siden jeg skrev sidst – har
haft så meget som ørerne at det er helt vildt. Sluttede jo sidst af sidste
mandag, hvor vi skulle til at spille fodboldkamp. Den dag blev da ikke mindre
spændende end mange af de andre til sammen…
Er Polygyros en Pokémon?
Kampen blev spillet og denne gang blev der gået en del til
den. Sun Tours vandt selvfølgelig, så nu står der i den samlede stilling 3-1
til Sun Tours! Ergo, grækerne kan ikke nå os!
Men kampen var en hektisk og farlig kamp, forstået således,
at grækerne havde allieret sig med en masse tyskere og andre store godtfolk. Så
der blev gået til den – rent fysisk!
Ved kampens afslutning, ligger N, aka A-mennesket (ja, ham
Amager-drengen som jeg spillede volleyball med) i sandet, og kan ikke bevæge
sig. Han fik et ordentligt slag ind på underlåret, og var lammet. Efter hurtige
reaktioner og flere opkald, prøvede vi at få ham ind i en bil, men det lykkedes
ikke. Benet kunne jo ikke bøjes! Så vi bar ham rundt i en solseng, og prøvede
at finde ud af hvad vi skulle gøre…
Hernede kommer ambulancer ikke ud, medmindre der sker
dødsfald, drukneulykker eller alvorlige ting som hjerteanfald – så vi kunne
ikke få ham på skadestuen i Agios Nikolaos…
Men efter tids søgen, fandt vi en tysk familie, som kørte
Europa rundt i et rugbrød, hvor faderen gerne ville hjælpe os! Så vi smed N ind
bag i rugbrødet, hans mor oppe foran med tyskeren og så mig med sammen med N,
for at holde ham fast. Hvis det hele ikke var så alvorligt og A-mennesket ikke
var i så store smerter, havde det nok set gevaldigt morsomt ud. Men efter at
have geleddet folk væk (der var crowdet – det er som om, at når der sket en
ulykke, så flokkes folk helt automatisk), kørte vi. Det var mildt sagt en bumpy
ride, for rugbrødet var ikke særlig affjedret, og vi endte med at køre forkert
– så efter, i fuld guide-stil, at have løbet rundt og banket på folks døre og
stoppede biler for at finde vej, endte vi til sidst ved det grækerne kalder for
et ”health-center”, aka skadestuen.
Må sige, at jeg aldrig har prøvet noget lignende, men på en
eller anden måde, synes jeg det gik godt. Følte mig total sygeplejerske-agtig,
da jeg sad der bag i vognen og holdte fast og solsengen og prøvede at berolige
das A-menneske…
Men vi kom til skadestuen i Agios Nikolaos, og de kiggede
kort på ham, gav ham noget smertestillende, og så besluttede de at sende ham på
sygehus i Polygyros (og hold da op, det lyder som en Pokémon?)…
Vi ventede lidt, og jeg havde jo intet fået med ud over min
telefon. Havde ikke engang penge med – men tænkte ikke så meget over det – vi
skulle bare have N op at stå igen.
Da ambulanceføreren kom, kunne han slet ikke forstå, hvordan
vi havde fået bragt ham herned. Vi kunne ikke engang få en
stabilisator-bårer/ting ind under ham, så ondt gjorde det – men til sidst fik
vi den, og vi var på vej mod sygehuset i Polygyros, for at få taget røntgen og
alt det der, for vi var bange for det muligvis var brækket!
- Men i det vi skulle til at køre, får jeg så af vide, at
jeg ikke kan komme med!?!?
De skulle have andre passagerer med, så måtte hoppe ud af
ambulancen. Prøvede dog at overtale dem til at lade mig tage med, da hverken N
eller hans mor var stærke eller stabile i engelsk eller tysk. Men lige lidt
hjalp det – så kunne ikke gøre andet end at se på, mens de kørte deres vej.
Helt magtesløs og fuld af bekymring!
Da kom redningstyskeren og spurgte, om jeg gerne ville med –
og der skulle ikke meget mere end et enkelt ansigtsudtryk, og så var vi på vej.
Klokken var godt og vel ved at være midnat, og jeg blev kimet ned af pladsen,
som ikke kunne forstå, hvor manden blev af, for hans kone og børn ventede jo på
pladsen, og rugbrødet var jo deres soveplads. Men han sagde, at de havde et
lille telt de kunne sove i og han kom, når han havde fået mig op til sygehuset.
Der findes i virkeligheden stadig de der gode mennesker i verden. De er få, men
beviset er her, at de stadig er her. Bliver helt våd i øjnene ved bare at
skrive om det – for tænker bare, at han da kunne være ligeglad. Men han kørte
os på skadestuen, og ventede. Og ventede til de kom med ambulancen og tilbød
derefter at køre mig til sygehuset også, fordi der ikke var plads. Danke!
Men vi kom til sygehuset og jeg kunne se ambulancen lige var
ankommet. Så det første jeg gjorde var at spurte op, og finde N og hans mor. Og
da jeg nåede dem, stod 2 læger og et hav af sygeplejersker rundt om N. Ingen
kunne finde ud af hvad der var galt, da det hele foregik på engelsk. Så jeg kom
løbende ind og stakåndet fortalte det hele. Man kunne se lettelsen i N’s mors
øjne, og jeg var bare glad for at se dem igen. Følte mig total Indiana Jones /
Superman-agtig…
Men der blev taget røntgen og det hele og lægen forklarede
mig til og sager. Han kunne heller ikke forstå, at de ikke var gode til engelsk
og troede at N var meget ældre end han var. Men en sjov læge det var ham, og
lavede en masse fis og ballade, så hele miseren ikke føltes så nederen, men
nærmere sjov. Og vi havde det skægt med alt muligt.
Det hele endte med, at N fik af vide, at der ingenting var,
men at det var et mega trælår han fik, og det ville hæve endnu mere end det
havde gjort og ville se grimt ud. Men den var heldigvis ikke brækket!
Så fik han muligheden for at få en forbinding, og den valgte
han. Lægen sagde det ikke hjalp, men hvis det hjalp på humøret, ville han med
glæde putte en forbinding på! Og det gjorde han så, og kvitterede med en hilsen
på forbindingen ”I love Greek doctors!”
"I love Greek doctors" bandage...
Og så hjem igen. En fodboldkamp der udviklede sig fatalt,
men som fik en dejligt afslutning. Er bare mest glad for, at A-mennesket har
det godt – og som jeg nu har sagt til ham – når man spiller volleyball, skal
man holde sig fra fodbold – og sådan er det bare!
Hej søster....
Så vi var hjemme sent, og kunne lige nå et par timers søvn,
for jeg igen skulle op, og sende gæster af sted.
Og så kom min søster, hendes kæreste og deres ven, til den
sidste uge, hvor de også skal hjælpe med at tage telte ned. Tjo, der er således
ikke sket så meget i løbet af de sidste 7 dage, udover A-menneskets ulykke, og
uden er gået som den plejer – dog har vi fået taget nogle af teltene ned, og
det gik super godt, og det samme med bådturen, karaoke og grill-aften.
Bådturen blev endnu engang kvitteret med gevaldig vandkamp –
især fordi det var min sidste bådtur. En mærkelig følelse, men også dejlig, for
så er det ved at være tid til at tage hjem. Men det var en hyggelig bådtur, og
vejret var rigtig lækkert, selvom det de sidste 2 dage havde tordnet og være
lidt overskyet og dryppet en smule! Men på selve dagen, var vejret perfekt. Vi
så desværre ingen delfiner, men det var alligevel dejligt.
Og så fik jeg igen lov til at lege kaptajn – det er så super
hyggeligt! Og båden gik ikke i stykker – måske man skulle overveje en karriere
inden for sejlads? :P
Kali og the smoking frog
Suntours Sune
Og så har min søster fanget en blæksprutte på hendes
snorkeltur i går (søndag) og navngav den Sune Sugekop, hvor vi andre var enige
om, at den skulle hedde Suntours Sune. Men jaja, bare den hedder Sune. Og det
hed den. Og hun passede og plejede den, og ville have den med hjem.
Men det kan hun altså ikke! Så efter nogle timers
overtalelse og en søster med hundeøjne, slap de den fri, så den kunne leve og
have det godt i havet…
Suntours Sune aka Sune Sugekop
En ting kan man sige om søskende. Nogle gange er de skide
irriterende og kan være en pain in the ass, men til tider, er søskende også
dem, som kender dig bedst og kan få dig til at have det rigtigt godt.
I dag, mandag, er jeg her på dag nummer 51, og ud af de 51
dage, har jeg ikke oprigtigt grinet så meget, som jeg har gjort i dag. Og endda
over noget dumt. Kan næsten ikke huske hvad det var, men i dag har jeg
oprigtigt grint fra maven så det gjorde ondt! Det gjorde godt og var rigtig
meget tiltrængt!
Og så har de startet en grankogle/vandkrig med nogle russere
på en terrasse under dem – lidt mærkeligt, men det ser ud som om de har det
meget sjovt – så det skal de bare have lov til.
Nu skal vi bare have den sidste dag overstået, og så pakke
teltene ned, før vi selv kan vende næsen hjemad. Må sige, at jeg glæder mig som
en gal!
Og det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at være her, for det
kan jeg godt – jeg savner bare det derhjemme. Og mig og M (læs: kæreste) har de
sidste par dage haft nogle rigtig gode snakke og samtaler, og jeg kan ikke
vente til at komme tilbage. Jeg ved godt det lyder skide kedeligt og banalt,
men en sms-samtale om de rigtige ting, og især hvis modparten siger og gør de
rigtige ting, kan vække nogle følelser helt indeni, som bare gør alt andet lige
meget. Og sådan har de sidste dage været – og det føles som at være nyforelsket
på ny. En følelse man ikke kan betale sig til – det er en følelse man kun
sjældent oplever – og de følelser her de sidste par dage, har givet mig mere
mod og overskud til hverdagen hernede…
Mmm... Pancakes...
Men nu er planerne bare at have pandekage-date med nogle af
de andre gæster – og sig mig, hvorfor skal det være så svært at finde
vaniljesukker og kardemomme? Hold da op, men nu er det fundet, og der skal
laves en ordentligt spand pandekager i aften!
Gud ja, og så i forgårs, til karaoke – det gik helt over
forventning. Min søster og jeg, killed it! Det var fedt og superhyggeligt, og
de fleste synes vi gjorde det helt fantastisk – det var dejligt. 15 minutes of fame – we love you…
Der var alt
for Karme Chameleon til It’s My Life til I Don’t Wanna Miss A Thing…
Ohh, hold da op.
Nu kan jeg godt se, at det snart er på tide at slutte af.
Har da fået skrevet en god del nu her.
Og når ja! Så fik jeg købt min frappé-maskine og så var jeg
ude og cruise med I (hende fra supermarkedet) og vi kørte rundt på hendes
scooter og handlede i de store supermarkeder, og havde det skide-skægt. Kommer
helt til at savne folkene hernede.
Ekstra
Og så bliver jeg ringet op, og skal gå over til teltet... Der kommer russerne og siger, at enten vil de have mig med på holdet, eller købe to andre. Jeg er åbenbart blevet solgt til de, da min søster har fået hele lejrens unge med til kampen mod russerne. Men nåede lige at redde mit vasketøj, før krigen brød ud - unge mennesker, tsk, tsk...
Og som i ved, spasser mit kamera og min computer, men har flere billeder der, så de skal nok komme på, så snart tingene gider at fungerer ordentligt...!!
// Micki
