Den første dag – del 1
Klokken er nu 08:40 på den første dag, altså, lørdag, og vi
er lige landet i Tegel, Berlin. En ganske fin og fornuftig lufthavn, hvor vi
skal sidde et par timer, før vi skal med vores connection til Thessaloniki.
I got "Line-fied!"
Selve turen til København fra Randers gik som planlagt –
stille og roligt, uden de største seværdigheder. Bortset fra, da jeg så landede
i på Hovedbanen, at der pludselig manglede en lokomotivfører, så vi ikke kunne
komme videre ud til Lufthavnen. Ganske humoristisk, for kontrollørerne gik
forvirret rundt og anede ikke hvad der skete.
Men jeg ankom så til lufthavnen omkring midnat, til en
ganske travl og summende lufthavn. Kort tid efter, kom Line med metroen, for at
underholde mig. Hvor var det egentligt sødt, for tiden gik meget stærkere!
Efter at have snakket lidt og fået en dårlig burger på
Burger King i lufthavnen, gik vi på opdagelse i de forskellige terminaler, og
nu var billedet af lufthavnen en helt andet – ganske tom og menneskeforladt!
Det kunne kun betyde sjove, sjove billeder, så det gjorde
vi, midt i den ellers så travle Terminal 2!
Sjov i en meget tom terminal 2 :D
Efter at have skejet en smule ud, satte vi os ned, hørte
musik, og snakkede om gamle dage og sjove ting. Klokken var ved at nærme sig de
03:00 stykker, og Line skulle jo også hjem og på arbejde, så fulgte hende
tilbage til metrostationen, og satte hende af.
Mine tasker, kuffert, poser OG Lines taske!
Men hvor er Line?
Hun er på vej for at hente den - for hun glemte den!
Cafe Latte var så det, som jeg tænkte på. Ind over med noget
koffein og sukker, for var faktisk ved at gå en smule kold og var skide træt.
Inde i 7-Eleven, stod jeg så med en stor kuffert, to tasker og to store poser
fyldt med materiale til destinationen, samt en Cafe Latte i hånden UDEN låg, da
Line ringer helt panisk og siger, at hun nok har glemt sin taske.
”Hold nu kæft!”, tænker jeg, og haster over til der hvor vi
sad, hvor den ikke var, og så rundt i hele lufthavnen, for til sidst at gå ind
på Burger King. Og minsandten om den ikke var der! Lucky Line.
Så jeg fik tasken, og gik tilbage til metrostationen, hvor
hun ville komme med den næste metro, og så hente den igen. Så kommer metroen,
og jeg er klar til at smide tasken igennem døren, men ud hopper Line, og siger
toget er mærkeligt – så hun beslutter at vente til næste tog. Det gjorde hun,
og vi havde det sjovt på metrostationen.
En time til at skulle mødes med teltopsætterne, og trætheden
var overvældende! Så fattede mig en eller anden low-carb energidrik, og hyggede
med den på en bænk!
Endelig blev klokken 05:00, og på slaget, fik jeg et opkald,
at nu var de alle samlet, fandt dem, og sagde pænt goddag.
En anderledes flok mennesker...
En flok spændende, lidt ældre, men dog energiske mænd, som
var vant til at tage rejsen. En flok, som tit har rejst sammen, og som nu atter
igen er samlet – og det kunne høres på deres interne jargon. Meget ”gøre grin”
og tage pis på hinanden, og så er de, eller rettere, en eller to af dem, ganske
glade for ord som ”bøsserøv” og sætningen ”kom så homoer”…
Oh well… Ind ad det ene øre og ud af det andet – er
egentligt ret ligeglad med hvad de tænker og alt det der… To af dem kommer jeg
indtil videre ganske godt ud af, og guiden fra sidste år taler jeg indtil
videre også fint med, og ham den sidste, med den sjove sætning, synes jeg nok
ikke lige er min kop te. Men sådan er det jo bare – må jo nok se at få det
bedste ud af det, som det nu kan blive.
Men en sammentømret gruppe er de, og det kan også mærkes, da
de taler meget internt og ”lukket” som gruppe. Dog er der to af dem, der
forholdsvis prøver at få mig ind i samtalerne, så det er helt fint.
Ved ikke om nogle af dem er homofober, eller bare decideret er grov i munden, eller om det
blot er deres jargon, men det må de selvfølgelig selv op. Håber lidt på, at
spørgsmålet kommer: ”Hvad synes du om bøsser – de er så klamme?”, og så skal
den bare have hele skuffen! Har allerede planlagt hvad der skal siges. Lidt a
la: ”Så er det godt du snart skal hjem, og ikke skal være sammen med mig hele
sæsonen, hva?!” Tror ikke endnu, at nogle af dem ved det, men I do not care!
Reklamerer jo ikke med det, men hvis de spørger, så får de jo bare svaret!
Ohh well – det var sgu da et hurtigt surt opstød, og
allerede på den første dag. Hmmm… Men er sikker på, at resten af de kommende 10
dage nok skal gå godt. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at det nok skal blive
godt!
”Tæl til ti og husk dit spasserfilter” siger jeg lidt til
mig selv, og så skal det hele nok gå!
Men ja, nu er klokken ved at være 09:03, og jeg gider
faktisk ikke skrive mere. Der er jo i realiteten ikke sket særlig meget, men
ville bare fortælle lidt om de mennesker jeg skal tilbringe de næste dage med.
Spændende, det bliver det!
Nu må vi se, om det bliver fredeligt, dramatisk, eller
akavet… Det kunne være sjovt med akavet! Hehe…
To timer til næste connection…
Skriver når jeg er kommet derned, og er kommet lidt på
plads!
Get ready for part two…
Dagen derpå...
Det er nu dagen derpå, og har suget indtryk til mig og alt
det der. Havde en mærkelig start på det hele, men det er nu okay. Synes stadig
det er nogle flinke mennesker, men bare slet ikke min stil. De er virkelige
barnlige nogle af dem, og bliver lidt pinlig berørt i deres nærvær – men det
har så måske noget at gøre med, at de kender hinanden på kryds og tværs, og
nogle har kendt hinanden i mere end 40 år!
Det hele handler om damer, hash og øl, og generel en meget
barnlig og intern jargon, som kun de kan forstå, så er bare slet ikke med i det
der.
Synes bare det er mega pinligt, og har faktisk ikke lyst til
at lave noget socialt med dem alle. Der er jo fire, og den ene er den virkelige
barnlige og har vildt mærkelige kommentarer, udtalelser osv., osv.
Ham der var guide de sidste mange år, udnævnte de ”chef”, og
jeg blev givet: ”guide”. Ganske fint og ganske fornuftigt. Men den måde de
bruger det på?
De fjoller og har det sjovt – og det er sguda fedt! Men de
fjoller og har det sjovt på et niveau, jeg ikke kan følge med på. Det er
virkelig værkstedshumor – and that is not me!
Fortsættelse på den første dag...
Ohh well…
Vi ankommer til campingpladsen og det er næsten helt tomt,
bortset fra nogle enkelte telte.
Vi går i gang med at finde udstyr fra lager og alt det der,
og begynder så at pakke ud og lave telte, sætte op, pløkke i osv.
Det er jo slet ikke mig!
Kan ikke lige helt gengive de følelser jeg gennemgik i går,
men flere gange tænkte jeg, at jeg bare ville hjem!!!
Der er dyr, kryb og alle mulige mærkelige sager, men igen,
det er jo klart! Det er jo camping!
Men vi fik hvert vores telt, til sidst, og endte med at få
noget at drikke, og så ville de andre finde et sted at spise. EFTER, vi havde
været i vandet – som var MEGA LÆKKERT!!!
Solnedgang på campingpladsens strand
Men oven på mine følelsesmæssige rutsjetur, havde jeg ikke
lyst til at gå med, men gik med ind i byen, for at finde lidt jeg kunne få med
hjem. Og ville slet ikke med, når de råber: ”Vi skal have ædelse og noget hash!”
Tror slet ikke de indtager euforiserende stoffer nogen af
dem, men det er nok bare deres interne jargon, og den måde de er på med
hinanden!
"Uhh ohh, Uhh, uhh..... At du blir' glad igen....."
Så da jeg havde smidt dem af i byen på den restaurant de
skulle spise på, begav jeg mig tilbage for at finde den 24 timers åbne bager
der var.
Jeg falder i mellemtiden så over en cafe, med wi-fi,
bestiller en frappe (græsk iskaffe), drikker den, og ringer til en, som forstår
mig – og så får han da bare hele læsset! Var flere gange med at udbryde i råb
og gråd, men holdt igen og tog mig sammen.
Det var dejligt og lækkert at komme af med alle de ting, man
har gået rundt med inden i og holdt tilbage!
Så jeg betaler, beder om et menukort jeg kan tage med hjem
og går videre. Kigger kort på menukortet og kan se, at de har gyros! GYROS til
2,2 Euro!!!
Straks vender jeg om, bestiller en gyros og snakker med
personalet, som var rigtig flinke, søde, tålmodige og hyggelige. Får min gyros,
og kan mærke, jeg er blevet en smule mere glad. Går videre og ind i en kiosk
efter vand (Har ikke fået vand siden lufthavnen, fordi vi ikke havde købt noget
på vejen, men de andre havde købt en masse øl de kunne drikke af), og køber
seks store flasker til 10 kr.! Det er fandme billigt!
Så oven i gyros og det billige indkøb af vand, kunne jeg
mærke humøret vende, og da Grækenland så scorer, så jubler alle folk om kap med
hinanden, og jeg får en dans med kioskdamen og high-fiver alle hendes børn!
NØJ, hvor var det hyggeligt! Det reddede lige min aften
kunne jeg mærke, så på vej hjem, smilte jeg over hele femøren. Fantastisk!
Spiste så min gyros, og lagde mig i seng. Sov som en sten,
og stod op igen kl. 08.30 dagen efter, som så er i dag :)
Tilbage til lige nu
Denne dag, søndag, startede med morgenmøde og hvad vi skulle
nå, og arbejdet gik i gang. Det var ikke så slemt som i går, da det hele er
blevet tilrettelagt efter en god plan. Planen for mig i dag var at alle
teltenes tage skulle bygges, så vi i morgen kan gøre halvdelen af dem færdige
og resten i overmorgen. Pludselig er klokken kun 12:30, og vi er færdige med
dagens arbejde, så vi besluttede os for at køre ud til et stort supermarked,
hvor vi kunne handle ind.
Jeg fik købt en masse vand, lidt sodavand, snacks og
vaskepulver og de der ting man nu mangler, så nu er mit telt fyldt op. Dejligt!
Lige nu, kl. 16.03 lokal tid, (15.03 dansk tid) sidder jeg
så på den samme cafe, med en frappe og min computer og skriver til jer
derhjemme! Ville også have købt et sim-kort, men så skal man åbenbart fremvise
pas. Havde mit kørekort, men det var ikke nok – mega nederen.
Har også lige læst det hele igennem, og må indrømme, at de
næste indlæg resten af sæsonen vil blive kortere, men mere præcise, konkrete og
kortfattede…
Bare så I alle get the picture… Har godt nok skrevet meget,
men havde vel brug for at komme af med nogle frustrationer på en eller anden
måde, og det er så blevet med at skrive på min blog.
Byen Neos Marmaras' bugter og havn
... Og min udsigt lige nu
Nu vil jeg læne mig tilbage, lytte til afslappede græsk
musik, og hygge med min frappe, og så skriver jeg igen om ikke så længe, når
der er sket meget mere!
Kys til jer alle…
-
EXTRA
Sidder stadig på cafeen, og får en snak med hende pigen der lavede min gyros i går. Hun hedder Christina og er 21 år. Hun bor i en mindre landsby omkring 29 km. væk.
Vi snakker om løst og fast, og om det sjove, at jeg hedder Micki og min kæreste nok hedder Minnie - HØHØ!!!
Men så bliver samtalen dybere på det engelsk vi nu kan forstå hinanden på, og hun spørger ind til mig, og hvor spændende det må være at rejse og leve livet, og jeg fortæller gladeligt og lystigt og spørger så ind til hende.
Hun tøver lidt, men fortæller så, at hun arbejder på den her cafe, for at tjene penge. Hun kan ikke lide at være her og vil gerne hjem. Hun vil gerne rejse og leve livet, men skal først tjene penge til det.
Jeg spørger ind til situationen her, og hun fortæller, at hun nok ikke er af den rette støbning til at arbejde i mere end 12 timer hver dag, og bo i en ussel lejlighed, og faktisk ikke få løn, fordi chefen er en nar!
Hun har nu været her i 10 dage, og har 7 euro på lommen, som er nok til en busbillet hjem!
Men hun kan ikke komme af sted, før de har fundet en afløser!
Hendes kæreste var lige forbi, og han var chokeret over, at hun så trist ud, og var blevet så tynd. Så selv han kunne se det. Hun fortæller mig det, og jeg kan se på hende at hun prøver at være stærk.
Jeg sidder selv med tårer i øjnene, for kan virkelig godt forstå hende.
Jeg håber hun finder et job når hun engang kommer tilbage til sin landsby - et job hun er glad for!
Det er det hun ønsker aller mest for hende selv...
Og det er det jeg ønsker for hende...
......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar