fredag den 15. juni 2012

Så er det ved at være nu - kuffertkrise og det hele...


Nu begynder det faktisk...
Sommerfuglene i maven.

Sidder nu i toget på vej mod Kastrup Lufthavn, og har lige passeret Lillebæltsbroen. Musikken pumper ud igennem mine høretelefoner, og er langsomt, men bestemt, på vej til at komme i den rigtige stemning…

Selvom min far plapre om Grækenlands krise, og siger jeg skal komme direkte hjem, hvis jeg synes det bliver ubehageligt... Uhh, kun en mor kan sige sådanne noget, fordi hun rent faktisk holder af én.... Hvor er det egentligt en rar fornemmelse...

Det hele er lidt mærkeligt…
For blot 4 dage siden, synes jeg der var længe til, men det havde nok noget at gøre med, at jeg stadig manglede min sidste eksamen. Den blev overstået i onsdags med et rigtig pænt 10-tal, og jeg kan nu kalde mig for handelsøkonom. Det lyder ikke så fancy, men på engelsk hedder det:
 ”AP Degree in Retail Management”… Se DET lyder fancy :)

Men det korte af det lange er, at jeg nu er på vej.
Om få timer (lad os sige kl. 05.00) i nat, checker jeg ind, og så er det rigtig på vej. Men ja, nu er jeg på vej.

Ved ikke helt hvordan det hele skal beskrives. Er glad, er spændt, er bange, men er også så klar til det hele. Føler rigtigt, at denne oplevelse er den rigtige for mig – så nu må vi se hvor det hele bærer hen.

Grunden til mit indlæg nu, er at jeg ikke ved, hvornår jeg igen får internetforbindelse, så derfor opdaterer jeg lige en smule nu, mens jeg kan. Men lige så snart det er muligt, skal jeg nok underrette jer om det hele. Og selvfølgelig med en masse billeder…
Billeder siger jo som sagt mere end 1000 ord.

Jeg kigger ud af vinduet, og det regner. Og det er mørkt. Ikke lige frem den mest hyggelige og spændende udsigt, kombineret med, at jeg sidder indeklemt mellem 3 andre, hvilket er okay, men alligevel – lidt magelig har man vel lov til at være? Hehe…
Men ja, det regner og det er gråt, trist og kedeligt.
Tjekker min mobil, hvor jeg har indtastet min destination i vejrudsigten, og vejrudsigten siger 32 grader i morgen!!!
Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Jeg glæder mig også til at se hvem de der giraffer af teltopsættere der skal med – det bliver spændende. Heldigvis har de været en god og stor støtte under det hele.

Havde en mere eller mindre stor kuffertkrise tidligere, hvor jeg, efter jeg havde pakket, indset, at min kuffert vejede mindst 25 kg.! Det er jo kolossalt meget!
Men, men, men…
I kender mig, så får det selvfølgelig fikset!

Ringer så ind til AirBerlin, som vi skal flyve med, og finder ud af, at jeg må have 23 kg. bagage med, og 2 stk. håndbagage, hvis den ene er med en computer. LUCKY ME!!!

Og kan heldigvis outsource nogle af mine kilo til de andre. De skal jo ikke være der i 7 uger som jeg, så det er heldigt nok. Men hold da op, hvor kan man få meget med.

Jeg lover at finde internet så hurtigt som muligt og poste en masse billeder, så I kan se mit fine telt og det område jeg skal være i de næste par mange uger.

Pas rigtig godt på jer selv indtil videre, og skriv på Viber eller Skype, hvis det er…

Take care people….


Når ja, fik jeg nævnt, at jeg lige akkurat kan nå at få en Star Bucks inden jeg skal boarde? Det er sgu for mega nice!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar