mandag den 25. juni 2012

RIFIFI og DIKI DIKI...

…..

Er to græske ord, som jeg de sidste par dage er blevet godt bekendt med. Rififi er slang for ”den hapser jeg” lidt a la ”stjæle”-agtigt, men på en sjov måde, mens ”diki diki” er Elsa og Tonyas slang for sex…

Nu er det jo ved at være nogle dage siden jeg sidst skrev, men har simpelthen haft så travlt med at gøre alting klar. Men nu er alle teltene nærmest indflytningsparate og lejren står rigtig flot, så det er super dejligt, at det nu er overstået!

I morgen tager de to sidste teltopsættere og tidligere rejseledere hjem, hvilket egentligt er lidt trist, for de har faktisk været meget rare, stille og rolige og helt nede på jorden og afslappet. Det har de alle fire faktisk, når man har haft dem på enmandshånd eller tomandshånd, det var bare når de alle fire var samlet, at det gik op i deres interne spas. Så faktisk er det lidt mærkeligt, at de i morgen allerede skal videre, og ikke længere skal være på pladsen. Går da også lidt i panik over det, for det er jo dem jeg har fået hjælp og vejledning fra, når jeg behøvede det… Kommer vel på en eller anden måde til at savne dem og deres selskab...

Men tilbage til de andre sjove ting!

Som jeg nok har fortalt, kan Elsa næsten intet engelsk, hvilket resulterer i, at Tonya må være oversætter hele tiden, og når hun ikke er der, fungerer kropssprog, tegninger og lyde ganske fornuftigt… Desuden bliver mit græske bedre for hver dag der går, så jeg kan mange flere ord og vendinger nu, end dengang jeg ankom. Udover at have fundet mig godt til rettet i campingens restaurant med Elsa og Tonya, er de begyndt at føles lidt som familie. Vi spiser sammen, går ned og spiller bold sammen på stranden, og handler sågar sammen. Og når vi spiser aftensmad, skal jeg ikke betale, fordi de siger, at jeg nu er blevet en del af deres ”team”, hvilket er rigtig dejligt, men spæder selvfølgelig til med at handle lidt ind her og der, så det er fair for alle.

 Mega-vandmeloner i supermarkedet!

I går var det meningen at deres veninde fra London skulle komme forbi, men det kunne hun alligevel desværre ikke. Og det er her ”diki diki” kommer ind i billedet. De kalder hende for ”diki diki”, fordi hun er sammen med gud og hver mand, og hele dagen i går, blev ”diki diki” brugt i en hver sætning, til stor morskab for os alle tre. Med lidt smil, lidt glæde og få græske sjove ord, kan man komme rigtig langt. Så ”diki diki’ede” alle og enhver vi snakkede om…

Tonya, som har en meget jaloux kæreste, ringer hele tiden, og hun ringer hele tiden til ham – men man kan se på hende, at det går hende på. Han bliver jaloux, selv hvis hun tager ud for at handle med sin mor, så simpelthen alt! Så i går var hun ked af det, og måtte finde en måde at muntre hende op på.


"rififi"

Havde også Tonya med ude for at snakke med de lokale grækere omkring bådudflugten, som jeg skal arrangere for mine gæster, så hun tog med for at oversætte, og nu er det hele på plads, så det er rigtig dejligt! Ugeprogram er færdigt, udflugter ordnede og teltene er nu klar – så venter bare på de første gæster, som allerede kommer i morgen!

Fik jeg for resten sagt, at det trak op til uvejr i går?
Havde lidt forventet den store omgang, men det bølgede bare meget på stranden om aftenen og dryppede i en 20 mins tid. Ikke det helt vilde, men stadig mærkeligt, at se det regne hernede. Frygter dog stadig den store monsunregn! 

 Silence before storm...
 
P.s. Det er rigtig dejligt at få beskeder og opkald hjemmefra – I looooove it!
P.p.s. Savner jer alle sammen derhjemme, og sveder som en hest!
P.p.p.s Min søster og hendes kæreste kommer som som teltnedtagere slut på sæsonen!! Wuuuh...!!
P.p.p.p.s Savner rigtig meget min abepølle...

Så indtil næste gang, må I passe godt på jer selv...!!
Guuuud, og der kommer måske internet til restauranten, som Tonya og Elsa har bestilt...
Hvis det virker, er det jo kun for nice...!

2 kommentarer:

  1. Ihh, hvor er det dejligt med en så positiv update! Jeg sagde det jo, du skal nok få det sjovt.. :o). Er ikke helt stolt af dig med det rififi, hihi.. ;o).

    Hvor bliver det fedt, at gæsterne kommer i morgen, så sker der noget! :o).

    SvarSlet
    Svar
    1. P.S. Hvis andre end mig synes det der spam-bot-kontrol er møg irriterende, så kan du også slå det fra i indstillingerne.. Altså så man ikke skal skrive de der ting, man ikke kan se hvad er.. ;o).

      Slet