Altså...
Så er det nok lige blevet tid til den store update på, hvad det lige er der foregår hernede i den varme Grækenland.Må indrømme, som min kusine selv siger, at pludselig bliver dagene ens, og når dagene bliver ens, bliver det til rutine, og med rutine, får man pludselig endnu mere at lave...
Så jeg beklager meget, at jeg ikke har fået skrevet herinde så længe, men mangel på overskud og mange gøremål har bevirket, at det ikke har været muligt..
Men det er det nu - og hold da op, hvor er der mange ting der skal skrives om.
Jeg vil gøre det så godt jeg nu kan og huske så meget som muligt, og måske prøve at inddele det i kategorier - se, ja, kategorier - det var en god ide.
Vi kommer ind under:
"Mand dig op"
Bådture og delfiner
Drypstenshuler
Volleyball og sur rød bikini
Hjemmefra
Musiks udfoldelse
Personlig udvikling
Kampens hede - krig med det hele
Græsk mentalitet
Det jeg glæder mig til
Så læn jer tilbage, og nyd det næste lange - meget lange - kapitel i min hverdag...
"Mand dig op"
Ja, som udtrykket siger, så mand dig op.
Som rejseleder kan man blive udsat for lidt at hvert, og tit og ofte ting, som ikke nødvendigvis er rare, men stressende og kræver et køligt sind, selvom du er ved at skide i bukserne af skræk.
Havde en aften, hvor jeg skulle spille bussemand kl. 01.00 over for nogle gæster, da andre gæster kom og gerne ville have ro. Og for mig, var det ikke en særlig rar situation at stå i, at skulle være "the party pooper" og spolerer et godt selskab, men samtidig at skulle være konsekvent og autoritær, for folk der var ældre end jeg selv.
Det var en grænseoverskridende oplevelse, men en oplevelse, man kan lære noget af, en oplevelse jeg har lært noget af, selvom det var, ja, uhyggeligt og skræmmende.
Tingene endte dog forholdsvis godt, og gæster havde alligevel en god ferie. Men hallo! Det er svært ikke at larme, og det er ferie, og vi bor i telte.
Der er bare så meget at tage hensyn til, og når man står som mellemmand, føles det nogle gange som tovtrækkeri fra flere sider. Føler lidt nogle gange, at mine arme er blevet lidt længere af det...
Og så havde vi en skovbrand forleden, kun 50 meter fra campingpladsen, og i stedet for at løbe forvirret rundt som som en stukken gris og tage billeder, måttes der tages aktion!
Politiet og brandvæsenet kom heldigvis inden for ganske kort tid, så situationen kom hurtigt under kontrol.
Men skræmmende var det, især, fordi det var så tæt på pladsen. Havde vinden været i den rigtig retning, ville det hurtigt have spredt sig til pladsen...
Skovbrand ved pladsen
Bådture og delfiner
Og bådturene er the same old, same old. Der er ikke rigtig meget nyt på den front, da det er den samme rute, med de samme mennesker, og det samme mad og alt det der.
Men stadig varierer de, både i oplevelse og indhold.
På en af bådturene, var der sindssyg høj bølgegang, og det føltes næsten som at være på katamaranen fra Marmaris til Rhodos, dengang med Jo, da vi var på ferie.
Det gyngende så sindssygt meget, at jeg var ved at overgive mig til landkrabbernes sygdom (læs: hilse på Ulrik)
Og så var der den anden bådtur, hvor det, for mit vedkommende var ren solbadning og hygge.
Det er nu ikke fordi de andre bådture ikke også er hyggelige, men lige netop denne bådtur, var stemningen bare en anden og meget mere loose, og slet ikke så "professionelt krævende", som det nogle gange kan føles ved de andre.
Så den bådtur bød på masser af sjove oplevelser, hvor vi blandt andet gravede en masse huller på stranden (læs: ganske store huller) og så ventede vi bare på, at folk faldt i.
Både jeg selv, D, EK og R, havde gravet en masse huller, og så så vi EC falde i - to gange! Det var simpelthen noget af det sjoveste!
Og så, på bådturen i torsdag, sejlede vi på blikstille vand. Og hvad endte det så med?
Vi så delfiner!
Delfiner som hoppede op og ned og svømmede rundt, og vi kunne se dem, i flok, deres finner og alt muligt, og kaptajnen på både valgte så at vende båden og sejle en omvej, da han lige synes vi skulle have mulighed for at se delfinerne. Det var en super fed oplevelse og kan nu sige, at jeg nu har set delfiner hernede.
Har ventet på dem - så de var forventet!
Lækker bugt at holde til i - tid til badning fra båden
I følgeskab af sultne måger på vej tilbage til byen
Super godt selskab af R, EK og D
Drypstenshuler
Nogle af gæsterne, som skulle være/er her i to uger, ville gerne op for at se på drypstenshulerne i Petralona.
Havde nogle andre gæster, som havde lejet bil og selv kørt derop, men snakken gik på, om det kunne være muligt at lave en gruppeudflugt...
Så efter at have støvet forskellige priser (læs: overpris hos de andre selskaber), endte det hele med, efter lang, lang tids arbejde, at vi kunne skaffe nok deltagere og så leje en bus!
Og så skulle jeg selvfølgelig med som guide, hvilket betød, at fra da bussen blev bestilt og bekræftet, måtte jeg i gang med at lave lektier....
Lektier?!? - Og jeg som troede jeg havde mange andre ting at tage mig til...
Men der blev læst op, så jeg kunne lidt historie og andre ting, og det var rigtig spændende. Både for mig selv, men også for gæsterne, så det var en super oplevelse at komme ud for at se noget nyt.
Det var pænt, flot, og var dog lidt skuffet til at starte med, for da vi kom ind i hulen, var der kun nogle gange og en smule stalagmitter og stalaktitter (læs: den der kommer oven fra og ned og dem der vokser fra jorden), men så, efter at have vandret lidt rundt i det skuffende område, trådte man så ind i en kæmpe, kæmpe hule, med drypsten over alt. Alt fra store til små formationer, men tilsammen en følelse af, at man trådte ind i en helt ny verden.
Et fascinerende sted - og selvfølgelig hev jeg mobilen frem for at tage billeder, indtil en dame råbte: "No pictures, please!"...
Mega pinligt, for havde lige 20 minutter forinden fortalt mine gæster, at der ikke måttes tages billeder derinde, og gik rundt med min mappe og min uniform, så det var mega pinligt...
Men fik alligevel sneget mig til nogle gode billeder alligevel!
En sammenkobling af de bedste billeder derinde fra
Og så var det så fedt, at kunne bevise over for mig selv, at jeg kan tage ansvar og arrangerer en tur, uden egentligt at vide noget om udflugtsmålet, men så selv lave research, få startet det hele, og sørget for, at gæsterne havde en god oplevelse - det synes jeg er rigtig fedt!
Volleyball og sur rød bikini
Og så, som folk måske har set på Facebook,har jeg fundet mig en volleyball-makker. A-mennesket kalder jeg N, for det er det han praler med at være, selvom han nu er kommet for sent to gange til vores tidlige formiddags træningssessioner.
Og selvom han er fra Amager, så går det nok - volleyball er volleyball...
Men vi spiller på stranden engang i mellem når lysten lige er der, og det er vildt fedt at komme i gang igen, og spille med en vis teknik, og at man ikke behøver at holde igen, som hvis man spillede med en masse børn, eller andre som ikke før har spillet volleyball...
Men en ting forhindrer os i at spille på andre tidspunkter. En dame. En sur dame. Fra Bulgarien... Som ligger og flader ud på sin liggestol med rynken hud og rød bikini. Hver eneste gang råber hun efter os, som om hun ejer stranden, og vi er slet ikke tæt på hende, og har slet ikke ramt hende med bolden - endnu - men var dog tæt på, på et tidspunkt, men så lad da vær'!
- SLAP NU AF, CAMILLA! (læs: intern joke om spøgelset Camilla, som lusker rundt på pladsen med Johanna og Karoline...)
Og så, i går, efter grill aften (som for gæsternes vedkommende), gik rigtig godt (dog knapt så godt med køkkenet: læs "Kampens hede"...), fik jeg mig en velfortjent stor og lækker milkshake, satte mig på første parket til strandbarens tv, og så noget OL volleyball imellem Brasilien og Tunesien. Lige hvad jeg trængte til efter en lang og hård dag.
Hjemmefra
Ak ja...
Hjemmefra...
Ohh well, to ting kan beskrive det...
Der er hjemmefra, som i hjemmefra Randers og le Bum, eller hjemmefra som i hjemmefra gæster, som kommer tilbage til pladsen.
Lad os starte med O, som nu er kommet tilbage i denne uge for at slappe af, efter at have haft en hel fantastisk uge med R (læs: de unge, som blev væk, som jeg måtte ud og lede efter kl. 04.15 om natten), de er nu nemlig kærester, hvor er det sødt, og nu complainer de begge til mig, at de savner hinanden - hvor er det dog kært!
Men nu kom O ned i denne uge, for at slappe af med nogle venner, og selvfølgelig for at underholde mig!
Og det var tiltrængt, især efter EP's hjemtur (læs: hende som blev en uge mere, og som er mor til R) - så manglede selvfølgelig nogle at snakke med.
Og så kommer han herned med et frisk pust af energi, hvilket er tiltrængt - selvom det indebærer og indeholder en masse vand og vandkamp, så er det alligevel sjovt - især også, fordi han ved, hvordan det er at være hernede og gerne ville hjem.
Og så det andet hjemmefra, som nu bare gør, at jeg endnu mere glæder mig til at komme hjem. For som de fleste ved, tog jeg herned med en halv tornado i bagagen uden rigtig at vide, hvad der var at vende tilbage til - men det er nu for mig ikke længere et problem, da tingene er gået som de er gået, og jeg, for hver dag der går, bliver mere og mere forsikret i, at det jeg vender hjem til, er og vil blive bedre end det det har været...
Så det ser jeg rigtig meget frem til - og det har i stor grad også været med til at holde mig oppe og været en af de store støttere for mig - for uden den, ville jeg ikke vide hvad jeg skulle gøre...
- Føler lidt, at det der magiske der var i starten, er ved at vende tilbage.............
Og så kommer min søster, hendes kæreste og en ven i morgen, og skal være her næste uge og så hjælpe med at tage telte ned, før vi igen vender næsen hjemad - det bliver fedt...
Musisk udfoldelse
Og selvfølgelig bliver der sunget karaoke hver eneste lørdag - i stor stil.
Der er ikke så meget at fortælle her, end at det er skide hyggeligt og herre sjovt!
Så lørdag aften står i karaokes tegn - og det er nu dejligt nok!
Og der bliver snuget lidt af hvert, alt fra Disney til That's Amore (O til R - total love) og meget, meget andet...
Le me & EK i fuld brøl...
Men udover at smøre stemmebåndet til lørdagens festivitas (hvornår er jeg begyndt at bruge det ord?), så er jeg åbenbart blevet fast kommentator på mandagenes fodboldkampe imellem camping Marmara og Sun Tours, hvilket nu også er rigtig hyggeligt og sjovt at se på.
Indtil videre står der 2-1 i den samlede stilling til danskerne, så hvis vi vinder i morgen, har vi automatisk vundet i den endelige stilling!
Så vi håber på det bedste!
Personlig udvikling
En af de ting jeg har lært omkring mig selv hernede, er at jeg også skal tænke på mig selv.
De første mange uger var jeg på campingpladsen uafbrudt, og kunne mærke, at det rent psykisk var hårdt.
Jeg havde brug for at komme ud!
Og med hjælp fra EP, kom jeg også en del ud og fik pustet og og tænkt på andre ting en telte, pløkker og flade luftmadrasser! Det var virkelig en lettelse at have noget alene-tid, og har derfor lært mig selv at tage den nødvendige alene-tid, for ellers går jeg sgu sur i det i sidste ende.
Og er også blevet god til at sige fra, og ikke bare være der 24-7 (men er det nu alligevel lidt, for det er jo bare mig i en nøddeskal, at være serviceminded og gerne vil hjælpe gæsterne, så de får en rigtig god oplevelse)
Udsigt fra en af mine alene-tids gåture
Men udover at have lært at tage alene-tid for mig selv, har jeg også lært en masse andre ting om mig selv.
Fx, at jeg slet ikke er så søstærk som jeg selv gik rundt og troede, men også, at jeg faktisk er stærkere end jeg selv tror - rent psykisk.
For det, at bruge en masse tid og energi på at lære nye mennesker at kende - det er hårdt! - og når man så endelig har lært folk at kende, så smutter de igen, og så skal man starte forfra. Det er virkeligt svært og hårdt for psyken, men jeg er sikker på, at jeg kan lære noget af det.
Og så har jeg fået fortalt af gæsterne hernede, at de synes jeg er rigtig god til børn, og virker oprigtig, og ikke bare er en sælger/sælger - og det er helt klart med til at booste min psyke og selvtillid.
Det er dejligt at få positive reaktioner og positiv feedback og kommentarer - nu skal jeg bare lære at tage imod dem og bruge dem til videre udvikling...
Udover de ting, har jeg også lært at vende det døve øre til, når der har været brug for det og ikke bruge tid, kræfter og energi på folk, som blot vil mig og dem jeg holder af noget der ikke er godt for os.
Jeg har lært ikke at bruge unødige kræfter på nogle, som alligevel ikke er villige til at hjælpe andre og få det bedste ud af ting - og for mig er det en vigtig lektie, da jeg så derfor kan bruge den energi på noget meget bedre og mere behageligt...
Kampens hede - krig med det hele
I går til grill-aften - den anden sidste af slagsen - gik det helt, helt galt.
Har haft mine kampe med køkkenet, og omkring den måde de takler tingene på og den måde de er på, når tingene brænder på, og ikke helt flasker sig.
Til velkomstmiddagen for 3 uger siden, gik det helt galt, da de havde lavet tre forskellige retter at tilbyde gæsterne, men ikke alle gæster kunne få det de ville have - og det endte i totalt kaos, med råb, skrig, fingerpeg og hele svineriet.
Efterfølgende har vi så snakket omkring forløbet, og er siden hen blevet enige om, at det er mig der tager kontrollen, både mht. mad, bestilling, drikkevarer og det hele - og siden da, er det gået super godt!
Men så i går til grill-aften, havde jeg fortalt dem, på deadline, at vi bliver 38 gæster og får så af vide, hvorfor jeg ikke siger det noget før?
Men jeg siger det jo ved den aftalte deadline, og de kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke siger det dagen inden!
Jeg siger så, at jeg kan lave deadline om, men så siger de nej, for så er der måske nogle der ikke kan nå´at melde sig til - men hvorfor i alverden skal der så gøres et så stort nummer ud af det? - Så dagen starter ud ret negativt, og det går kun ned ad.
Der er selvfølgelig kød til alle, men tilbehør-mæssigt, blev der lavet lige så meget som i sidste uge til 26 mennesker, og det synes jeg bare ikke var i orden. Vi starter først kl. 20.30, så der er masser af tid til det hele. Men fik det hele ned og folk begyndte at spise, og så løber vi tør for cola (læs: 4,5 liter (3 flasker) til 38 mennesker? - Det er ikke i orden) og går så op for at bede om mere, og mere tilbehør, og så får jeg bare den kolde skulder og de siger der ikke er mere, men så efter en masse unødig diskussion frem og tilbage, bliver der hentet cola, og jeg må ned i supermarkedet selv efter agurk og tomat, og får så skæld ud over, at jeg selv har hentet det og skåret det ud!
Men når de sidder på deres flade og ryger cigaretter og ikke gør en skid, bliver jeg selv nødt til at gøre noget - for har jo sultne gæster som venter...
Den aften, i går, talte vi slet ikke sammen efter det...
Græsk mentalitet
Den græske mentalitet er nok noget af det, jeg aldrig kommer til at forstå.
Den ustruktureret væremåde, og den væremåde at være ligeglad, når det ikke er deres egen røv der brænder på...
Det er jeg træt af - og det er ikke for at komme med sure opstød - men vi er bare så forskellige på alle mulige måder. De virker nogle gange så ligeglade og totalt åndsforladt, fordi de har det lidt vi-tager-tingene-som-de-kommer-agtigt...
ARGH!
Men en god ting er, at de laver forholdsvis god mad, hvis man ved hvad man skal gå efter.
Må dog indrømme, at hvidt brød, græsk salat og en masse friturestegte ting er ved at hænge mig langt ud af halsen! Glæder mig til en rugbrødsmad med leverpostej og agurk og/eller rødbede...
Damn...!
Kalamari når de er bedst
Det jeg glæder mig til
Som I nok kan forestille jer, glæder jeg mig til at komme hjem.
Komme hjem til min egen seng, til min dyne, til et ordentligt bad og kunne drikke vand fra vandhanen.
Glæder mig til at se min kæreste, som er meget savnet, og glæder mig til at komme hjem til en fungerende hverdag, uden at skulle bo i et telt.
Og så glæder jeg mig til at se min søster, som kommer ned på besøg og for at hjælpe med nedtagning af lejren, og så glæder jeg mig til at se alle hovederne igen i lufthaven - altså dem der kommer og henter mig, såsom R, EP og O...
Og måske flere end dem - men glæder mig til gensynet...
Og så glæder jeg mig til stabilt internet og en telefon der virker og alt muligt meget andet...
Glæder mig til at kunne mindes denne oplevelse i hukommelsen og ikke leve den - selvom det er lækkert - men er nu kommet til det punkt, hvor jeg har fået oplevet det jeg skulle opleve for denne omgang...
Og så glæder jeg mig til at se min familie og svigerfamilie og vennerne igen...
!!! Og så har jeg forresten set en skildpadde på pladsen...
Le tortoise and le me...
Lige nu i skrivende stund, tror jeg, jeg er kommet godt omkring det hele, hvad der er sket, og hvad jeg tænker. Det er selvfølgelig meget mere oppe i hovedet, men i det store hele er det her det vigtigste og det som har haft betydning :)
Når ja! Og så glæder jeg mig til, at komme hjem til mit køkken, hvor jeg igen kan udfolde mig med ting og sager. Fx savner jeg at lave en rigtig god burger...!
Måske det bliver en del af menuen på: "At Mickis!"
Men nu bliver jeg nødt til at slutte af.
Er ved at få kramper i fingrene, og kan faktisk ikke mere nu, fordi solen er ved at varme så godt og grundigt, at det snart er ulideligt...
Forresten, fik jeg fortalt, at der er lidt a la hedebølge hernede nu?
Oh well - pas nu godt på hinanden og jer selv indtil vi ses...
Love to all...
// Micki
Og så skal jeg bare snart have en ISKOLD FAXE KONDI....!!!!
ISKOLD, siger jeg jer...!!! :D - Ellers dør jeg...!!
micki du er for sej fra amager så ved du godt hvem jeg er :)
SvarSlet