Siden da, er der sket utroligt mange ting. Lad os tage det hele kronologisk, så I han følge med i hvad der er sket dag for dag, frem for at jeg kører det hele i én lang pærevælling.
Fredag, havde jeg lovet at tage E og ML med i byen, da deres mor ikke ville have de skulle tage i byen alene. Enten skulle en voksen med, eller også skulle de med en taxa fra campingpladsen og ind til byen og omvendt, så jeg trådte til, og tænkte, at det nok skulle blive hyggeligt at komme lidt ud, og se byen fra en anden side.
Vi startede ud på en cafe, Cool, som egentligt var hyggelig, men virkelig dyr, så vi endte hurtigt med at gå videre. Vi besluttede at købe en øl og så sætte os et sted, da byen virkede meget, meget død. Men igen, det er jo en familieby, så fest og glade dage er ikke en del af Neos Marmaras' repertoire - desværre.
"Cool" set ude fra
Så vi besluttede os at købe en øl eller to, (jeg besluttede mig for at give, for hende på Cool gav mig for mange penge tilbage - nice) og så satte vi os ned på havnen, og chillede lidt.
I det vi næsten lige har sat os, kommer taxa-båden, som hver halve time sejler fra N. Marmaras til Porto Carras (de flottede og luksuriøse hoteller i det lukkede område), og vi gør tegn til, at vi ikke skal med. Styremanden på den lille taxabåd, kommer så ud og råber "Hello, Micki!" og det går så op for mig, at jeg kender ham. Ikke så meget, havde dog kun snakket med ham i 10 minutter, for at få et nummer til dykkercenteret i Porto Carras, og så er han venner med dem der havde båden til vores sejltur dagen før. Så vi snakker lidt, og det ender så med, at vi kommer om bord, og får en hyggelig sejltur til Porto Carras og tilbage igen, hvor turen derhen var med gæster og loungemusik i højtalerne, hvor hjemturen derimod blev blæst af med nymoden musik, som vi skrålede med på hele vejen tilbage!
Mig og de andre på hyggelig bådtur
Måneskær på vandet
Neos Marmaras i de sene nattetimer
Så vi endte vores tur, men en meget spontan sejltur, på en hyggelig cafe, hvor vi fik lidt, og så bare sad og snakkede og slappede af, før turen gik til den 24-timers åbne bager, hvor vi fik et lækkert pølsehorn af en slags. Sådan som en hver bytur slutter, lidt godt til ganen og maven!
Lørdag var en dag i afslapningens tegn, og lavede ingenting, udover at have træffetid! Og så lidt badning, afslapning osv.
Når ja, og så lidt karaoke!
Strandbaren har hver lørdag karaoke på programmet, så vi samlede os hele lejren, og så tog vi derned, og hyggede os rigtig meget.
De fleste grækere sang selvfølgelig på græsk, men det gad vi ikke at høre på, så vi indtog scenen med de sange som vi nu havde lyst til at synge. Nogle mere vellykkede en andre, men generelt ganske sjovt, og så sluttede mig og E af med stil! Så alt i alt, var det en rigtig dejlig aften.
Ja, ved ikke hvorfor jeg ser sådan ud, men det var en tripple-et, med mig, E og ML
Søndag morgen var der igen træffetid, og så sjov og spas på stranden. Ingen dukkede dog op, ud over de helt små, nok pga. af aftenen før, så vi hyggede med lidt fodbold, før jeg så gik op og tog en velfortjent lur. Så søndagen stod igen på afslapning og hygge, indtil om aftenen, hvor det var tid til den planlagte grill-aften.
Elsa og Tonya havde forberedt maden, og så skulle jeg stå lidt for underholdning og værtskab. Og da vi rigtig kom i gang med grillen og Rakomelo (raki og honning), blev stemningen rigtig hyggelig, især fordi der var en masse kander med retsina, så folk bare kunne tage for sig.
Elsa og hendes køkkenkundskaber - nu på grill
Aftenens menu stod på:
Appetizer: Rakomelo & dolmades
Salat: Agurk, tomat, feta, løg, oliven, og alle de gode komponenter til en lækker græsk salat, og brød
Kød: Lokal delikatessepølse, beefsteki (keftedes), kyllinge- og svinekøds souvlaki
Dessert: Vandmelon
Grillgæster, som hygger på stranden
Og efter en hyggelig og mæt omgang, hjalp alle folk til med at rydde lidt op, og pludselig står vi alle sammen i en gang dødbold med en lille gul skumgummitennisbold, mens solen er gået ned, og mørket langsomt faldt på. Kampen sluttede først da bolden blev væk i mørket, og det vitterligt ikke længere var muligt at se hinanden! Så det var rigtig hyggeligt, og efter den sportslige optræden, satte vi os op i strandbaren, fik en is og så finalen i EM i fodbold.
I dag er det så mandag, eller, det er for mit vedkommende stadig mandag lidt endnu, og det er helt mærkeligt at vide, at de første gæster tager hjem i morgen. Det er en helt mærkelig følelse, for føler, at det først er nu, jeg har lært dem at kende. Ønsker faktisk de kunne blive her resten af sæsonen, for kan virkelig godt lide dem alle sammen. De er alle meget forskellige og der er lidt af hvert, men virkelig nogle dejlige og fantastiske mennesker.
I morgen skal jeg sende de fleste af dem hjem, velvidende, at mange kommer igen til næste år, og så er det rigtig dejligt at få at vide, at de også håber jeg er der, når de kommer igen. Det er jo derfor jeg gør det her, den følelse, at folk har været glade for det jeg har kunnet gøre for dem - det er lige præcis det, der gør det her det hele værd. Det bliver rigtig mærkeligt at skulle sige farvel i morgen, men forhåbentligt er det kun et på gensyn.
De sidste par dage er gået rigtig hurtige og de har været helt fantastiske. Dagene er bare fløjet af sted, for har virkelig hygget mig! Jeg håber også bare de næste mange uger kommer til at være sådanne!
Nu ved de fleste jo godt, at jeg har snakket om at tage en vintersæson også, men det begynder at blive klart for mig, at jeg måske ikke har lyst alligevel. I starten var jeg ikke vild med det her camping, men er blevet det. Man kommer tæt på folk, og kommer til at snakke med folk på en anden måde, end hvis det blot var en charterdestination, hvor guiden lige ser gæster ved ankomst og afrejse, samt de få træffetider og eventuelle udflugter. Her har jeg jo mulighed for at snakke, synge karaoke, spille kort, spille volleyball, grille med dem og alt muligt socialt. Måske er det her i virkeligheden det jeg gerne vil?
Så det er nu i mine overvejelser, om jeg så skulle tage hjem, arbejde eller studerer, og så vende tilbage de næste par somre. Gerne med følgeskab, hvis dette er muligt.
Alting lige nu hænger i den der "hvis"-tråd, og det er sgu egentligt lidt irriterende, især, hvis man gerne vil vide og have ting planlagt og konkretiseret. Men er begyndt at indse, at jeg ikke kan gøre noget hernede fra, og bare må lade tingene ske som de sker, og så få det bedste ud af det, på alle de måder det nu er muligt. Lige nu sidder jeg med følelsen af, at det er fedt at være hernede, men også at jeg gerne vil hjem, fordi mine gæster tager hjem - fordi de er som de er - fordi de er min første gruppe, som jeg har fået et nært forhold til, og endda nogle nye bekendtskaber.
En lille video fra byturens bådtur, og mig som guide, hvor jeg ikke længere leger det,
men rent faktisk er det...
Og så har jeg besluttet, at når jeg kommer hjem, fordi det der Nupo ikke fungerer hernede og jeg kender Elsa og Tonya, at jeg skal prøve en kur/livsstilsændring, der hedder nul kartofler, ris og pasta, men med bønner og/eller linser til hvert eneste måltid. Altså, bønner/linser, grøntsager og kød/protein til både morgen, middag og aften, samt snacks og det hele. Det ser ud til at have virket for mange, og man må spise lige det man har lyst til - så hvorfor skulle det ikke også kunne virke her. Nu må vi se hvad der sker, når jeg kommer tilbage til kolde, kolde Danmark...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar