Vi startede dagen med at tage mod havnen, hvor vi kom om bord på skibet. Jeg var lidt på bar bund, men fandt mig hurtig til rette ved et bord med en polsk pige, som også havde en gruppe med. Hun var ikke guide eller rejseleder, men var en del af et underholdningsteam (animation team) på et større hotel længere oppe i landet, men fik besked på at tage med på turen som guide, så hun, var lige som jeg, på bar bund.
Men vi fik snakket lidt, og besætningen var rigtig søde og flinke, og fordi man har en gruppe med, fik man det man havde lyst til. Dog rippede jeg ikke deres bar, men fik en fin lille frappé til at starte dagen med.
Jeg havde selv fem gæster med, hun havde en 15-20 stykker, og så havde Meli Tours (et større agentur i Marmaras) en 60 styks serbere med... (Omfg!)
Pefkohori på Kassandra og vores båd
Mig og Kasha på Pefkohori
Men første stop med Kassandra-halvøen og byen Pefkohori, hvor vi kunne shoppe og bade lidt. Det var overskyet til at starte med, så frygtede det værste for turen, men da vi landende på Kassandra, tittede solen frem og gjorde det den var aller bedst til. Så Kasha (læs: polsk underholdsnings-dudess) og jeg, begav os ud på vandring i byen. Hun er normal fanget på sit hotel, som ligger i ingenmandsland, så hun var glad for at kunne komme ud. Vi gik lidt rundt, snakkede, købte lidt at drikke, og så tilbage til båden og vente på gæsterne.
Hruso Beach
Det næste stop på ruten var Hruso Beach (eller hvordan det nu staves), som er en mega turistet strand. Der havde vi to timer at slå ihjel, før vi kunne gå om bord og nyde den så lækre frokost (haha), som bestod af ris, dårlig tzatziki og en beefsteki (keftedes a la ting).
Men jeg fandt mig en cafe, hvor jeg sad en halvanden times tid og fik en overbetalt slush-ice - dog lavet på frisk frugt, men hallo? 5 euro for en slush-ice, come on!
Aaaalt for dyr sluch-ice, men en god én
Men kom så tilbage på båden og så vendte kursen med Kelyfos, bedre kendt som skildpadde-øen, fordi den fra en bestemt vinkel ligner en skildpadde.
Da vi nærmede os øen, fik jeg af vide, at vi ikke kunne komme hen til øen og bade som planlagt, da den siden vi skulle bade ved, var blevet invaderet af sæler. Ikke fordi sælerne er farlige, men for en masse svømmende turister, sæler osv., osv., kan det vel kun blive for sært og måske gå galt, hvis sælerne nu kom ud i vandet til gæsterne - så vi sejlede forbi og ind i en anden bugt, hvor folk fik lov til at hoppe fra båden, før snuden vendte hjem ad.
Alt i alt, synes jeg det har været en rigtig god dag. Mine gæster var glade for turen, og synes det var rigtig fedt, og blev da også kaldt for den superseje guide, da en af dem var ved at optage video, så der kan man jo ikke andet end at blive glad!
Kelyfos - Skildpadde-øen
Da vi så kommer hjem, kommer pladsmanden hen til mig og siger, at han gerne vil snakke med mig. Er bange for det er alvorligt, men han fortæller, at den ene teltopsætter/tidligere guide, som tog videre til Sikia i tirsdags, ikke er glad for at være der, så han kommer her i næste uge. På den ene side er det mega hyggeligt, men på den anden side er jeg bange for, at det kommer til at føles som en overvågning, og vil blive vildt irriteret, hvis man begynder at interferer i mine ting og planlægning, for han har jo været guide hernede de sidste 10 år. Men nu ser vi hvordan det kommer til at forløbe sig.
Og så, for treogtyvende gang, sagde han til mig: "Micki, der er tomt i restauranten, hvorfor?" Som om det er min skyld. Jeg har kun 15 gæster med mig, to af dem lidt spøjse typer, og fem af dem har været der før, og ved hvor de skal gå hen for at spise. Jeg gør hvad jeg kan, for at fremme restauranten på så mange måder, at det snart er ved at være over smertetærsklen for mine gæster - og han siger det på en måde, som om det er min skyld. Mine gæster er på camping. Der er et supermarked, hvor de kan købe friske varer, og de har gasblus og køkkengrej, så de selv kan lave mad! Jeg har fortalt dem, op til flere gange om dagen, at maden i restauranten er god og billig, og de smagte det jo selv på ankomstdagen, så hvad mere kan jeg snart gøre. Bliver sindssyg, hvis han spiller flere af de der skyldfølelses-kort! Og jo, kan jo godt se på Elsa og Tonya, at de keder sig og der virkelig ikke er en skid at lave, men med seks telte, og 15 gæster, kan jeg altså ikke fylde en hel restaurant op. Og der er altså kun gået to dage! Folk er jo taget på ferie for at slappe af og opleve noget, så kan da godt forstå, hvis de ikke er på campingpladsen 24-7! OMFG!
Gør hvad jeg kan, og det er det jeg kan bidrage med. Kan jo ikke tvinge dem til at spise på restauranten!
Oh well, har lavet om i min aktivitetsplan, så der forhåbentligt kan komme flere gæster i restauranten, samt har brainstormet med Tonya og gode tiltag...
Så vi håber det hjælper.
Le moi, on the way back to Marmaras
Og mens jeg står og får taget billede af mig selv, og snakker med mine gæster, som er på dækket under mig, springer kaptajnen frem fre hans styrehus med en vandpistol, og ja, guess what then...
spændende men nej man kan ikke tvinge folk til og pise lige netop i den restaurant...
SvarSletmen følger troligt med i din blog mere mere :0)