Sommerfuglene kilder i maven.
Som om jeg ikke har gjort det her tusind gange før (læs: 6 gange)...
Der er jo intet at være nervøs for.
Men det føles som den første gang all over igen.
Det der med at hente gæster i lufthavnen. Det giver bare en eller anden form for usikkerhed eller nervøsitet. Det er nok det faktum, man ikke ved, hvem man får med.
Men altså, ankommer til lufthavnen og Gitte og jeg får og nu den længe ventede lufthavnsdate, som vi så længe har snakket om. Og det var hyggeligt!
But so it begins!
Først kommer vores ankomst ikke frem på skærmen, og ingen kan sige noget, indtil jeg for 3. gang, denne gang iført sved på panden af at have løbet imellem ankomsthallen og afgangshallen og infoskranken, finder ud af, at flyet ca er 45 min forsinket.
Flot!
Så har jeg så stået her så pæn og nydelig og holdt mit elskede clipboard i luften i al den tid, kun for at konstatere, at flyet er forsinket, og min arm efterfølgende er gået i kramper.
Men endelig kommer gæsterne og vi er på vej.
Får snakket med nogle der har været her før, og det er simpelthen så hyggeligt!
Det hele.
Alt fra køreturen, til det igen at skulle snakke i den der skide bus-mikrofon. Men igen, alt sammen noget jeg har savnet og som jeg kan lide.
Vi ankommer til pladsen og selvfølgelig er der nogle små ting der mangler. Lidt i køkkenkasserne, træne etc., etc., men det er jo det man kan forvente af den første uge.
Men en god blanding af gamle kendinge, også før min tid, og nogle nye.
Kan jo ikke læse folk, uden at have lært dem at kende, så glæder mig allerede til velkomstmiddagen, som plejer at være en succes.
Men dagen går på hæld og en ny dag gryr, og nu til det jeg allermest ikke kan lide ved at være guide: infomødet. Der er så sindssygt mange ting at skulle huske, at holde styr på, mens alle øjne hviler på en. Det er ikke fordi jeg har det svært ved at være i centrum, for i bussen, på udflugter og under ander omstændigheder, elsker jeg at være den, der kan videregive information, som kan hjælpe gæsterne til en bedre ferie.
Så sker der det at jeg plaprer som jeg plejer,
Og glemmer halvdelen af det vigtigt og alt muligt.
Men får heldigvis sneget det med på byrundturen, som de fleste deltager i.
Lucky me.
Det er jo også første uge for mig.
Men byturen ender også godt, og nu er der kun velkomstmiddagen tilbage.
Kan sige nu, at klokken hernede er 23:54 i skrivende stund, og vi startede kl 19:30 og har også lige hurtigt selv fået mad.
En helt igennem fantastisk og hyggelig velkomstmiddag!
De fleste deltog, lidt modvilligt ved tilmelding, men heldigvis til noget, jeg ikke håber de har fortrudt. Maden kom flyvende og det hele gik som smurt! Der blev lavet origami frøer og fugle og børnene hyggede sig, mens vi andre havde gode samtaler!
Da mørket faldt på, ændrede samtalerne sig en smule og vi gik fra at snakke om at campere til elektriske fluesmækkere, til hvor svært det er at vende sig på en vand-luftmadras, til onsdagshygge og sjove cremer og saucer.
Er helt personligt baldret i hovedet og søvnen ligger lige for, men det har været en ganske dejlig og fantastisk første dag.
Glæder mig allerede til de kommende næste dage!
Og det hjælper selvfølgelig kun på det, at min søster og hendes kæreste er her.
Det giver mig lidt undskyldningen for at ligge og sove på stranden eller lave andet end at sidde i restauranten og glo på min iPad...
Nårja, var igen i det gule supermarked og nej! Lige så hårdt og varmt som i går - men dog har vi haft en dejlig brise hele dagen.
Lad os håbe det holder resten af sæsonen (doubt it - men man kan vel have lov til at håbe...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar