Tjo...
Det er stadig underligt, og lidt akavet.
Nærmest at skulle gå på listetæer og ikke turde gøre noget som helst.
Har fået en helt igennem fantastisk støtte fra læsere, familie og venner, kolleger og gæster, og til jer; tusind tak!
Det har været rigtigt dejligt opløftende. I er helt fantastiske!
Dagen i går bød på lidt af hvert.
Det var lunt i vejret og formiddagen og eftermiddagen forløb som det skulle.
Men så trækker skyerne lidt til og vi fik et kort lille regnskyld om eftermiddagen.
Efter at have nærstuderet de forskellige vejr-sider, valgte jeg at der måtte varsles på forhånd. Det gjorde jeg også for flere dage siden, men DMI drev faren over ved at melde ingenting. De internationale og nationale udsigten sagde dog noget andet.
Torden!
Meget torden.
Og torden blev det.
(Se facebook for video af tordenvejret - smider videoen på, når jeg kommer til en computer med mulighed for det...)
(Se facebook for video af tordenvejret - smider videoen på, når jeg kommer til en computer med mulighed for det...)
Med regn, heldigvis ikke så meget, og med en vind så kraftig, at man i virkeligheden burde have vasket en smule tøj.
Efter at have sikret folks telte og ejendele, stod vi flere og beundrede det vilde blæsevejr. Stranden var et stort bølgeskvulp og lyden deraf gav genklang igennem hele lejren. I takt med at vinde tog til og blæste og blæste, blev himlen mørkere og mørkere.
Vi valgte derfor at gå ned på stranden og nyde udsigten og måske få et glimt af nogle tordenbrag og lynnedslag. Og det gjorde vi.
Optakten til uvejret var nu ikke længere optakt. Vi var nu en del om det. Regnen faldt os om ørerne og tordenen kom tættere og tættere på og lysglimtene på himlen blev lysere og voldsommere som tiden gik.
Vi havde aftalt på pladsen, at hvis det blev for voldsomt ville vi mødes i strandbaren og sidde under tag og nyde de utrolige vejrkræfter - men fordi strandbaren begyndte at hamre skodder i og lukke ned, besluttede vi os for at gå op i restauranten og sidde.
Og de gjorde vi så, mens lynene slog ned og bragene rumsterede.
Omkring kl 23.00 lagde vinden sig, mens regnen stadig var på spil. Tordenen var nu kun i det fjerne og vi fandt ud af at strandbaren igen havde åbnet.
Lørdag er lig med karaoke, og bare fordi det har stormet lidt, blev der ikke lavet om på denne tradition.
Så vi sad og skrålede lidt, mens vi kunne se lidt torden i horisonten. Selvfølgelig i kap mod de ivrige grækere og deres ih så dejlige græske folklore musik.
Kunne selvfølgelig ikke falde i søvn før klokken blev langt over 02, for hvad nu hvis det hele begyndte igen...
Brrr... Brrr... Brrr...
Hold nu op, det var en kold og kølig nat.
Altså, virkelig kølig.
Puuuhaaaa...
Og vejret i dag ser ikke ud til at ændre på det.
Stod op og lavede pastahalskæder med børnene, hvilket var super hyggeligt. Tror godt det kunne få hen og blive en succes, det med at lave nogle aktiviteter for børnene på pladsen. Bare lige en time eller to om dagen.
Men der blev malet og hygget, og de fleste havde fået lavet sig nogle fine halskæder.
Det skal nok blive godt i næste uge, når min kusine kommer og vi kan lave flere af den slags aktiviteter,
Desværre har vi ikke kunnet spillet volleyball i dag, fordi blæsten stadig er her.
Og den er vild,
Bølgerne er høje og stranden er halvvejs væk.
Men det betyder jo ikke, man ikke kan bade. Tværtimod.
Selvfølgelig skulle det prøves og fedt var det!
Lidt ala Vesterhavet på en meget, meget blæsende dag og så med lunt vand.
Mega fedt!
Så nu er jeg gået i hi.
Er helt og aldeles energiforladt.
Må hellere lade op til i morgen.
Der afholdes den store Kubb-Turnering...
Men I skal da lige se min lækre frokost.
Lasagne...! Uhm...!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar