tirsdag den 5. juni 2012

Kriller i maven og knytnæve samme sted...

"Calling out for passengers for Flight number AB8093 to Thessaloniki via Berlin"

Det er det, hende der speaker-damen i Kastrup lufthavn vil bræge ud over afgangshallen om mindre end 12 dage...
Det er det fly jeg skal med...


På én gang er jeg spændt, men er også skræmt.
Har haft flere nætter, hvor jeg har vendt og drejet mig i min egen søvnløshed, fordi jeg ligger og tænker, tænker og tænker endnu mere.
Jeg tænker på alle de praktiske ting der skal ske, om det hele er i orden, hvad med fly, hvad med penge, hvad med... og hvad med...


Og så tænker jeg også på alle de folk, jeg "efterlader" herhjemme. Dem jeg ikke får sagt "farvel" til, såsom min mor, som jeg ikke har set i et par uger.
Men hallo: jeg er sguda kun væk i 6-7 uger i første omgang - det er jo ikke fordi det er verdens undergang, men det er bare lidt anderledes at skulle forlade landet, og ikke bare kunne komme forbi og overnatte, hvis det er det, men skulle have behov for...


Men ja. den 16. juni kl. 07.05 letter flyet med mig om bord, på vej ud i den store verden, for at lege rejseleder og gå rundt mens jeg holder en fin klik-mappe i højt oppe i luften...

Jeg glæder mig, det gør jeg virkelig. Ser frem til at afprøve nye ting, og afprøve mig selv - for at se om jeg kan bare kan det der... Det tror jeg nu godt jeg kan!
Men jeg ser utroligt meget frem til at modtage gæster, underholde dem, være den de går til når de har brug for hjælp, dele lidt af min viden og være med dem på udflugt.
Det kribler helt i maven bare ved at tænke på det.

Og nu hvor flybilletten og kontrakten er på plads, og kufferten nærmest er klar til at blive pakket, så er det jo næsten blot at sige "På gensyn..."

Køer, eksamen og macaroons..

Men det hele kan jo ikke bare handle om rejser.
Jeg er jo ikke taget af sted endnu...


Der er sket meget siden jeg opdaterede sidst...
Først og fremmest, så har jeg fået afleveret min store hovedopgave.
Den endte på 75 sider med det hele, og nu mangler jeg bare at skulle op til eksamen, forsvare den, og så derefter aldrig sætte fødderne på den skole igen...



Og så har jeg har jeg endelig været oppe og besøge min moster i Sindal, med mine kusiner.. Og hvor var det hyggeligt! Med drageflyvning, vegetarpizza og køer som naboer - hvor er det hele dog idyllisk deroppe i det nordjyske...!


 
Ydermere er tiden siden sidst budt på en masse familiehygge heroppe i Aalborg, hvor jeg delvist befinder mig, kombineret med Randers, indtil jeg skal af sted... 
Det handler om alt fra almindelig familie-hygge, som fx rundbold, eller fx i et Konge-spil, hvor man udraderer sin moster på det groveste med 5-0 og hun skylder skylden på modvind - ja, right!!
Og med fine macaroons, som min anden moster så bare sådan lige lavede ud af det blå her i dag...
Det er jo crazy...!




Ja hov!

Oh well, og som nogle af jer ved, har jeg været i gang med en livsstilsændring, og er begyndt at løbetræne og tænke over hvad jeg spiser og alt det - ja hov!


Siden jeg er kommet til Aalborg, må jeg indrømme, at det er gået lidt stille og meget lidt den forkerte vej! Jeg tror det er den gode mad min far vælger at servere for mig heroppe...!


MEN, MEN, MEN...
På det aktive plan, går det rigtig godt...
Løber en del, og har også fået cyklet en hulens masse, så når jeg kommer til Grækenland, er jeg fuldstændig klar til at løbe en morgentur, hver eneste morgen! - Siger jeg nu...


Men nu er tiden i Aalborg ved at være slut, og i morgen drager jeg hjem ad mod Randers, hvor der venter arbejdsdage, status, frisørtid, sygehus-opfølgning og eksamen...


Men før jeg tager fra Aalborg, skal jeg over til min yngste moster, og have hjerter i flødesovs! Nam...!
Og hende, vil jeg gerne give en særlig tak!
I den tid jeg har været her i Aalborg, har hun hver dag haft hendes dør åben for mig, hvor jeg bare kunne komme forbi og stene, drikke en kop the, spise aftensmad, eller bare sidde og spille computer hvis jeg lystede det...
Min far skal selvfølgelig også have en stor tak for at have ladet mig overnatte heroppe i al den tid - dejligt med et nyt afbræk...
Men stadig min moster - hun er helt fantastisk - det er alle mine mostre, venner og familiemedlemmer for så vidt også, men synes lige min moster Mai skulle have et ekstra tak, for det har virkelig været dejligt og helt fantastisk...!!


"Last call for flight ....."

Så er det vist nok tid til at slutte af...
Ender jo med at skrive en hel roman...
Flyet letter snart... Og stadig er der så mange ting jeg mangler at gøre, før jeg tager af sted - kender I godt det? Man bekymrer sig om ting, som egentligt ikke burde bekymres om...
Men sådan er jeg bare...
Kan jo så passende sige nu, at hvis jeg har nogle løse ender, lover jeg at fikse dem så snart jeg er tilbage...


Pas på jer selv indtil næste gang....


// Micki

1 kommentar:

  1. Hej Micki :)
    Håber ikke at du er alt for skræmt over at skulle ud i den store vide verden. Jeg er overbevist om at du vil klare jobbet som guide helt fantastisk. Du er den eneste jeg kender, som virkelig elsker at rejse og samtidig ved en masse om fremmede kulturer SAMTIDIG med at du forstår at eksemplificere service. Jeg er helt sikker på at alle rejsegæsterne bliver ovenud tilfredse med dig som leder. Jeg tror heller ikke at du skal være alt for bekymret over at skulle 'efterlade' folk herhjemme. Jeg synes at det er enormt flot at du tør at rejse ud alene og gøre dig nogle oplevelser, og jeg ville ønske at jeg selv havde modet til sådan noget. Istedet må vi andre gå rundt herhjemme og blive bitre over at vi aldrig tog springet, men istedet blev hjemme ved det, vi er trygge ved. Derfor er det så fedt, at du tør. Jeg er sikker på at du ikke vil fortryde at du tog ud, men at du istedet får dig nogle fede oplevelser som du lærer en masse af.
    SÅ held og lykke dernede. Jeg vil tænke på dig imens :-)

    SvarSlet