The monsun...

...

And it finally came...

...

Jeg er bare så træt, så trist og så ked af det. Orker ikke særlig meget, og det overskuds-jeg, jeg plejer at være, er helt, helt væk.

Dagen i går gik SÅ godt! Jeg tog imod gæsterne, snakkede med dem i bussen, holdt velkomstmiddag og snakkede med flere hele aftenen nede på stranden - og de er alle sammen så flinke og så søde. De var jo taget fra Danmark pga regn, for at komme herned med en masse sol og varmt vejr...
Så efter at være kommet i seng efter en dejlig og hyggelig dag, forberedte jeg mig på næstedagens informationsmøde, samt den "udflugt" (by-rundvisning) som de alle havde vist interesse for.
Efter at have arbejdet mit materiale igennem, lagde jeg mig i seng ved en 01.00 tiden...

The monsun...

Klokken når at blive ca. 05:47, før jeg bliver vækket af buldren og bragen, kigger ud, og det pisker ned, som aldrig nogensinde før! Tænker så ikke videre over det, indtil det så rent faktisk går op for mig, at det regner.
Ikke bare regner, men regner som ind i helvede...
Jeg står ud af og sengen, åbner min sovekabine, og træder ud på mit gulvtæppe, der er gennemsjasket med vand!
Mit lille bord med mine bøger, papirer og billeder, er gennempløret med vand, kan kan simpelthen ikke forstå hvor vandet kommer fra. Tænder lyset og kigger op, men der er intet hul nogle steder, indtil jeg så indser, at mit vindue er åbent, altså, plastikken er trukket fra myggenettet, så løber derud for at rulle det ned, og ser så rent faktisk omfanget af regnen...
Den terrasse jeg ligger på, ligger på mellemvejen af en kæmpe syndflod af fossende vand fra de øverste terrasser. Heldigvis ligger mit telt lidt afsides, så blev ikke overvældet af syndfloden, men det regnede så meget at jeg knapt kunne se noget. Prøvede at tage billeder af det, men det var umuligt for alt vandet.

 Mission Impossible, Flod-style...

Efter at have sikret mit eget telt, indså jeg, at jeg måtte tage en runde i lejren, for jeg vidste at flere af gæster havde gjort det samme som mig med plastikken. Så på med tøjet og ud, og næsten alle havde rullet op, så måtte stå i den silende regn og rulle vinduerne ned.
Følte mig lidt som Bridget Jones når hun står der i regnen, bare mere slukøret og ret utilpas.
Kommer så endelig op til depotteltene, og ser så, at det ene telt er på randen til et crash, fordi de ikke havde sat det ordentligt op. Så ind med mig og prøve at skubbe vandet væk fra taget...
Da jeg er færdig med depotteltene og efter at have prøvet at redde noget at mit infotelt, ser jeg, at flere og flere folk er vågne og selv har indset at det monsunregner. Snakker kort med dem, og prøver at få dem bedre humør, men som de selv siger, så ved de jo det, at der var denne risiko for megaregn...

Vender så tilbage til mit telt, hopper ind, tørrer mig i det omfang jeg nu kan, og gulvet er nu mere sjasket en før... Panagia mou!
Hopper i seng og prøver at få lidt søvn...

Om morgenen, går jeg så en runde, og kan se, at folk er ved nogenlunde godt mod. Snakker lidt med dem, og de fleste er ganske forstående. Går så tilbage til mit telt for at hente tingene til infomøde og bytur, og ser så, at "Fredrik" er kaput, done, finish, død...
Det har været en meget kraftig regn...

Stakkels Fredrik

Mit infomøde er den største gang lort jeg nogensinde har præsteret! Har aldrig været så flov over noget som dette møde - stadig meget påvirket efter nattens hændelser.
Kun 10 dukker op til mødet, og kun 8 vil med på byrundtur, hvor det i går var 15/15...
Selve rundturen gik rigtig godt, og det var hyggeligt, men det ville have været meget bedre, hvis himlen havde været blå og solen skinnede.

 Morgenen efter regnen

Jeg ved godt, at jeg ikke kontrollerer vejret, og at vejret ikke er en del af det jeg kan, og selvom de fleste gæster er ved godt mod, og godt ved at tingene nok skal tørre, og solen kommer frem senere eller i morgen, kan man alligevel ikke føle sig godt tilpas.
Føler mig som en fiasko, fordi jeg står her, helt rådvild i en flodbølge af regn og vand, med en flok gæster, der havde forventet sol og sommer.
Lige nu, onsdag kl. 13.42 er der overskyet, og der er en god temperatur, når man har svedt igennem de sidste 10 dage - men hvis man som gæst kommer fra regn og dårlig vejr, forventer man vel lidt godt vejr og lidt sol?
Der er nu ikke så meget jeg kan gøre ved det, og ved godt at det ikke er min skyld på nogen måde. Jeg har gjort mit efter bogen, og tilmed mere, men selvom gæster siger de har det godt og alt det, kan det jo ikke undgås at man kan se skuffelsen i dem, fordi vejret lige pludselige havde lyst til totalt at tage mig hårdt et andet sted fra, bare fordi den havde lyst...
Men come on... Den første dag, de første gæster, det første regn...
Den første gang er vel altid en dårlig oplevelse?

Skal der siges nogle gode ting, må det siges, at solnedgangen i går var rigtig flot...
Emily fra "Skjulte Stjerner" er i min gruppe af gæster - hende som sang med USO...
Og at jeg egentligt ser ret fin ud som rejseleder, akkompagneret med komplimenter om min gode modtagelse af gæsterne i lufthavnen...

Håber den kommende uge kommer til at gå rigtig godt, og at vi kan få slettet denne dag ud af hukommelsen og minderne... For den er ærlig talt ikke meget værd...

Le moi at ze airport

P.s. Havde jo vasket tøj forleden, og tænkte at jeg lige kunne vente til i dag med at tage det ind... Bad idea...