torsdag den 11. juli 2013

9 kapitler og hvalpeunger

Nu er de første par dage gået i min sidste uge som rejseleder hernede i Neos Marmaras.
På én gang er det fedt og samtidig vemodigt og mærkeligt.
Hjernen er en mærkelig en...
Mit mindset er sat til 25 dage, og kan føle jeg allerede er klar til at komme tilbage til Danmark, hvorimod jeg sidste år havde sat hjernen til to måneder.
Så man kan sige, at alle de aktiviteter og udflugter der sker i denne uge, er den sidste i denne sæson, hvilket for mig er en mærkelig følelse.
Sidste år, længes jeg meget efter at komme hjem og hele den sidste uge sidste år, gik med savn og længsel.
I år, føler jeg overhovedet ikke det samme. Glæder mig selvfølgelig til at komme hjem, men ikke på samme måde som sidste år.

Men ja, nu er de første par dage gået, og det har været super hyggeligt!
Den gruppe der er her nu er virkelig fin og har en god blanding af alt.
Velkomstmiddagen i går gik også rigtig godt, og vi fortsatte til længe efter kl 23.00. Så det var kun fedt!

Og hvor er det fedt at have pindgrispandekage-familien (læs: dem med hunden Arne, som var i mine to sidste uger sidste år) tilbage hernede! Denne gang er de kun tre, men det er stadig super hyggeligt!
De havde rugbrød med og som en overraskelse havde de også hindbærsnitter med!
Mmmmm....!
Snakkede vist om hindbærsnitter sidste år, så i år har de taget nogle med. Dejligt med en lille bid hjemmefra. Og rugbrødet, selvfølgelig...
Og deres selskab...!

Det var dem der tog sig af Hvide sidste år, og nu har vi endelig fundet Hvides hvalpe! De bor i et hus 20 meter fra campingpladsen. Og monstersøde er de!

Se hvor nuser.....! Der er fire eller fem af dem...! I want one!

Har allerede aftalt med dem, at vi skal have grillkylling-date på lørdag til frokost. Det glæder jeg mig allerede rigtig meget til.
Ellers er det lidt det samme der sker hernede.
Stemningen er rigtig god, og det ser ud til at folk har det godt.
Har i dag fået taget mig sammen til at læse lidt i en bog, og har i dag holdt en siesta, hvor jeg absolut lavede intet mere end ingenting, og sad med fødderne oppe og læste, mens jeg nød udsigten fra min nye læseplads nede i strandbaren.

 Så skal der læses, når man nu har set filmen utallige gange...

Var selvfølgelig også på marked i morges og fik handlet lidt. Lidt oliven, nødder etc., etc. Det var tidligt. Virkelig tidligt. Måtte lige snuppe en morfar inden min træffetid senere på formiddagen i dag! Tiltrængt og godt!



Markedets store udvalg... Og der er meget mere...

Udsigt fra strandbaren 

Tjo, tja...
Der sker ikke så meget dramatisk for tiden.
Synes det hele harmonerer på en rigtig god måde, og folk er glade og tilfredse, så har ikke styrtet rundt og alt det andet, som i de første par uger.

Havde en trainingssession med Amagerdrengen i går, hvor vi spille oppe på pladsens boldbane. Vi gjorde det også dagen før det og det gik super godt.
Men så...
Ja så skulle han lige vise hvor stærk han var, og bolden fløj ad ....... til...
Helt ud af campingpladsen, dvs., hen over to hegn...
Vi har ledt og ledt i krattet og buskadset og uden for pladsen og alt muligt. Den er simpelthen bare væk. Den hoppede og fløj over to hegn.
Dumt!
Så nu har vi ingen bold.
Heldigvis er der andre bolde vi kan spille med i vandets og der er blevet gået til den med volleyball. Der er en del store unge i denne omgang i gruppen, og de fleste er med og friske på et godt slag bold.
I dag havde vi en Ung vs Voksen kamp, og selvfølgelig vandt vi unge!
Så kan de lære det, når de nu har kæftet op hele formiddagen...
Så det var kun fedt!

I morgen smutter jeg på min sidste bådtur for denne sæson. De lover høj solskin på to af vejrudsigtsiderne og torden og regn på to andre. Ohh well, må bare heller droppe de der vejrudsigter og tage det hele som det kommer.
Burde vel snart efterhånden have lært det.

 

Lidt stemningsbilleder fra aftenens gåtur til byen

Og i dag havde vi besluttet at tage i byen for at spise, blot for at finde ud af, at den restaurant (læs: den med den gode grønne salat) havde lukket. Helt lukket. De er ved at åbne en underafdeling ala cafe-noget, så de havde lukket i dag, åbenbart.
Håber lidt de åbner igen i morgen eller til weekend, for vi følte os godt og grundigt snydt!
Den der salat kan man godt crave for!

 Salat og saganaki, hvis I ikke kan huske hvilken salat jeg snakker om :)

Men så tog vi tilbage til Elsa og fik det skønneste langtidsstegte svinekød!
Everything happens for a reason... 

*** LIVE UPDATE ***

To af pladsen mindre gæster, er lige nu drønet op til mig, mens jeg sidder her og blogger.
Lige i fjæset får jeg kastet i hovedet, at Amagerdrengen og Pindgrispandekage-pige-2, er kærester og de ønsker at jeg skal være med til at udspionere dem. Og de har vist været kæreste de sidste par timer.
Jeg spørger derfor til, hvorfor den ene af dem står med en opvaskebørste i hånden.
Svaret til dette er: "Så kan den gøres våd, så vi kan ødelægge hendes makeup, så Amagerdrengen ser det..."

Har ingen ide om hvad der lige foregik der, og ved faktisk heller ikke, som jeg har lyst til at vide det.
Tror jeg vil lukke af for nu, lægge mig ned i teltet og læse videre i bogen.
Mangler stadig 400+ sider, og der er fem dage tilbage...

Nårja, og så skal jeg til jobsamtale dagen efter jeg kommer hjem.
Er stadig lidt i tvivl om uddannelse vs job.
Men jobbet er en kontorelev uddannelse, og vil jo gerne arbejde med HR og administration i sidste ende...
Nu må vi se hvad der sker til den jobsamtale. Skal inde have lavet en personlighedstest og løst en opgave...
Det er vist nogle der går op i hvem de ansætter...

...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar