torsdag den 4. juli 2013

Fuldt hus, panik i lufthavn og fødselsdag

Åh ja.
Puha.
3 dage er der gået siden sidst, men har simpelthen haft så, så travlt!
Der er lige nu fuldt ud, så alle telte er bookede og der er gæster over det hele.
Må hellere starte fra en enda af:

Tirsdag:
Så blev det tid til at sige farvel til de første gæster.
Deriblandt min søster, Tom Hanks og Marilyn.
Det var rigtigt hyggeligt i lufthavnen og det gik generelt rigtig godt ved incheckningsskranken, selvom de ikke havde styr på meget, virkede det alligevel. Kommer helt klart rigtig meget til at savne dem - det har jo været en helt fantatisk uge og super hyggeligt!

Men får dem så sendt rigtig godt af sted, og står nu klar med min kollega til at modtage det nye hold gæster. Denne gang får jeg en fyldt bus med tilbage, mens de på Sikia (den anden plads) kun skal have 20 med. Naturligt får min kollega hendes gæster hurtigere end mig, så jeg står alene tilbage i lufthavnen med 4 foldere. Hver booking får hver sin folder, således vi kan se, om gæsterne er ankommet. 2 af foldere tilhørte gæster der havde været her før, som bare gik til bussen, så var der kun 2 tilbage. 
Alle sad klar i bussen, men jeg kunne jo ikke bare forlade de andre gæster. Hvad nu hvis de ikke havde fået deres bagage og bare ventede på at den kom, så de kunne komme ud af ankomsthallen?
Så jeg løber tilbage (ja, løb) til hallen og råber ud over det hele: "Sun Touuuuurs...."... Og alle kigger på mig som om jeg er komplet idiot.
Tigger og ber' om at få lov til at komme ind til bagageudlevering, for at se, om der var flere danskere, og selvfølgelige måtte jeg ikke det!
Så løber tilbage til bussen og laver endnu en optælling,
Stadig mangler jeg 4 gæster.
Løber så tilbage, tigger igen, løber op til Info for at høre om de har fået lister over gæster der er checket ind i København, og de har de selvfølgelig ikke, og løber så ned til "Lost and Found", for måske er kufferterne indleveret på de gæster jeg manglede, da rullen med bagage var stoppet for bagage fra Cph.
Helt panisk løber jeg rundt i hele lufthavnen, begge ankomsthaller og alle tre afgangshaller og råber tværs ud over det hele igen, mens jeg vifter med mit elegante clipboard og samtidig er ved at glide rundt på det glatte marmorgulv i lufthavnen iført mine slidte klipklappere.
Helt panisk leder jeg efter Sun Tours' nummer i mine papirer, for overvejer at ringe hjem, indtil det går op for mig, at der står telefonnumre ved de gæster jeg mangler.
Ringer så først til den ene, lettere forpustet, og får at vide, at de havde afbestilt dagen forinden! Flot tænker jeg bare, tusind tak for hjælpen af det dejlige bagland. Og ringer så derefter til det næste telefonnummer på de gæster, som kun havde købt flybillet og transfer. Og i det øjeblik der er transfer indblandet, er jeg ansvarlig for de kommer med. Men ringer så op, og får fat i en person der er lettere forvirret over hvad jeg kaster i hovedet på hende og får pludselig en anden i røret. De fortæller mig, at de allerede sidder i en bus, så jeg spæner tilbage til bussen og prøver at råbe dem op, men ingen reaktion. Får så at vide, de sidder i en kørende bus, på vej til den anden campingplads og de er retmæssigt med, OG, at de ikke hedder det der står på min liste. Nummeret tilhører således en anden gæst til den anden plads.
Efter at have løbet rundt, svedende og forvirret, sætter vi heldigvis kursen mod Neos Marmaras. Kun 30 minutter forsinket.
Men vi ankommer og alt er vel. Fedt at køre med fuld bus og have en fuld lejr.
Nårja, og så er min dejlige kusine kommet og klar til at få noget sol og lege med ungerne!

I går, onsdag:
Startede med et rigtigt fint velkomstmøde og en rigtig god byvandring. Folk har taget rigtig godt imod stedet, både de der har været her før og de der ikke har været her før.

Bruger så eftermiddagen på at spille en masse, masse volleyball, og vi får en masse gode kampe i gang. Amagerdrengen er kommet tilbage og det er jo bare fedt!
Og så fik jeg min første gyros og en god is sammen med Melissa (kusine aka børneguide).
Brugte også lidt dagen i går på at læse omkring uddannelser. Fandt jo ud af, at deadline for kvote 1 er på fredag den 5. juli, så kan stadig nå det endnu... Tror jeg ved, hvad jeg vil søge...

Velkomstmiddagen gik også rigtig godt. Folk var glade, fik noget god mad og lidt at drikke, og Melissa var allerede i fuld gang med at lege med børnene på legepladsen. Vi fik også rigtig meget fod feedback på, at der var noget for børnene, så forældre kunne spise og hygge. Så indtil videre ser det ud til at blive en succes! Vildt fedt!
Træt, meget træt, kl 22:30 gik de sidste gæster og kunne nu sætte mig ned og få lidt at spise. Melissa kunne ikke mere og gik i seng kort tid før.

Elsa lavede igen lækker, lækker mad...

Melissa på job i hende fine klædelige skjorte... :)

Fik FaceTimet med dem derhjemme lidt; min søster og kæreste, og fik den fedeste overraskelse af alle! Min helt igennem dejlige kæreste, har de sidste to måneder prøvet at strikke en videohilsen sammen, fra folk jeg kender, hvor han så har sat det hele sammen til en stor lang fødselsdagshilsen til min fødselsdag.
I morgen torsdag er min fødselsdag, og holdte den også hernede sidste år. Sidste år var det lidt ensomt, da det var første gang jeg ikke har været med familie på dagen. Så i år havde han besluttet at lave en video, så jeg ikke følte mig alene.
Den var ikke helt færdig og ikke gemt, så jeg så den over FaceTime. Med snottet hængende, tårerne trillende og voldsomme mavekrampende grin, så jeg videoen til ende. Hilsner fra familie, venner, kolleger, svigerfamilie, gamle bekendte, rejsevenner nye som gamle, og endda min gamle klasselærer på HH, og gæster fra campingen sidste år (som tilfældigvis også er her lige nu).,.
Jeg var og er stadig helt mundlam og slået ud, for det var simpelhen helt fantastisk. Hvor er I dejlige alle sammen. Tusind tak til alle jer der har deltaget i det! Tusind tusind tak!

I dag, torsdag:
Vågner op, lettere omtåget og groggy (læs: meget!), for skal på marked her til morgen, er stadig helt varm inden i efter min 10 minutters lange videohilsen, og kan mærke at dagen bliver helt fantastisk. Vågner op til at Melissa havde lagt flag og gaver ud på bordet, og bliver helt vildt glad! Hvor var det hyggeligt.
Efter at have pakket gaverne op tog vi ind til markedet hvor vi købte lidt grønt og snacks. Stødte på frk. TN på markedet og blev lykønsket dernede også...
Det er mærkeligt, at en dag pludselig kommer til at handle om en selv, når man er der for andre...

Morgenbordet som blev pyntet så fint

.......
Igen, mens jeg skriver blog, kommer Elsa løbende med en lagkage med lys i... Og der bliver sunget "Happy Birthday..." Åh altså, hvor er hun et dejligt menneske!
Det er lidt en vane at det sker - det skete jo også sidste år - men ej altså, hvor er hun sød.

Elsa og hendes dejlige måde at være på. Og kage - ja: KAGE...!

.......

Nå, kommer så tilbage i lejren og folk ønsker tillykke og det er dejligt. Får så også en gave af TN og OW, og hvor er de søde. En rigtig fin t-shirt og en kæmpe kæmpe doughnut!
Hvor er de søde!!!

Nå, nu skal det hele ikke handle om fødselsdag, men som nogle ved, har jeg fuldt hus, som skrevet ovenover, og det betyder, at det er muligt at lave en udflugt til drypstenshulerne Petralona og arkitetstedet Olynthos. Det forudsatte en minimum på 25 deltagende, og der var kun 13. Men jeg vil af sted og det vil mine gæster også, så efter at have ringet rundt og lavet alt muligt, er det nu blever muligt at komme af sted med en minibus. Det hele kommer lige præcis til at løbe i 0, så det er bare super! Og prisen blev kun 1 euro dyrere pr person! Så det var ikke galt, når man tænker over, at alle entreer er betalt og bussen med.

Åhh ja, fedt!
Lige nu er jeg bare glad.
Overraskelse på overraskelse...
Og lige om lidt er der en volleyball kamp. Igen.
Og tog selvfølgelig lige en trainingssession med Amager her i formiddags, så er godt varm og klar til det.
Glæder mig vildt meget til den der chokoladelagkage i aften... Uhm...

Lidt af hvad vi købte på markedet

Udsigt fra gåturen til markedet i morges...

Pas godt på jer selv derude... :)

..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar