Vinden blæser kraftigere og kraftigere.
Det startede som en mindre brise, men blæser nu kraftigt op.
Aner uvejr...
Torden i det fjerne, som kommer nærmere og nærmere.
Blink på himlen, jordens hvirvlen.
Når ja, og sådan opfører vejret sig også lige nu.
Solskin på vej hjem fra lufthavnen med en flok glade gæster, og nu blæser det helt vildt med torden i det fjerne.
Fik allerede i lufthavnen en mail, nej, to, om at der var kommet klager jeg skulle svare på. Vidste jo godt de ville komme, og havde forberedt mig på det. Vidste bare ikke de kom så hurtigt.
Kan ikke gøre andet end at forholde mig til fakta, så det gjorde jeg. Og observationer.
Så besvarede dem.
Men en følelse af skam, men også en følelse af stolthed, hvis man kan bruge det ord i denne sammenhæng.
Jeg har gjort mit bedste, hvilket også var beskrevet, og skam og skyldfølelse over, at jeg ikke kunne gøre mere...
Ja, ved det godt. Du kunne ikke gøre mere.
Men tænker I aldrig; "hvad nu hvis...!?"
Fik MSH, den anden guides kone til at læse dem igennem og det var lige i øjet!
Endelig kan de der skrivetalenter bruges til andet end opskrifter og blog.
Det var nok mest mærkeligt, fordi det er de første klager nogensinde.
Fik jo intet sidste år.
Ohh well, that's life...
Må hellere forholde mig til det.
Bliver stadig spændende at se, om jeg kommer på forsiden af EB når jeg kommer hjem...
Men ja, nu er de næste gæster her og en ny uge begynder.
Fik dog en masse god feedback på mit og Melissas arbejde, så det var super fedt!
Og fik mig også min længe ventede cafe-date med dejlige Gitte (guiden på Sikia) og det var skide hyggeligt!
Nu er der kun én uge tilbage.
Det er underligt, og mærkeligt...
...
Og af gode ting kan nævnes, at jeg havde en og trainingssession med Amagerdrengen i formiddags, og havde ham og mr. O med i lufthavnen... Altid hyggeligt, og lidt barnepige-agtigt at have dem med på slæb, men det var hyggeligt nok... :)
...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar