Kigger virkelig ondt på det.
Flok er jo slet ikke stået op endnu.
Den er lidt over syv, og søvnen sidder stadig utroligt tungt.
Men vi havde en mission.
To the Yellow Supermarket we go!
Ned og købe ind til at lave en fin gavekurv til Elsa, som tak for alt, både fra Melissa og jeg.
Sidder nu her på restauranten og ser solen på vej langsomt ned mod horisonten.
Om få timer er solen væk.
Om få timer, ser jeg min sidste solnedgang hernede i Neos Marmaras.
Nå, må hellere tage dagen kronologisk, så det ikke virker så voldsomt og underligt på én gang...
Bad choice no 1
Vi valgte at prøve porten...
Porten...
En port, på den anden side af campingpladsen, der hvor alle fastliggerne er.
En port, som er låst med en kæmpe stor kæde, hvor kun pladsejeren og de fastliggende er i besiddelse af.
Den første uge hernede var den kontinuerligt låst, men har på det seneste været åben.
Vi går så derned, stadig energiforladt, men i håb om at porten er åben, da det vil spare os en kæmpe omvej, da den "rigtige" vej er ud af pladsen og rundt om for at ende hvor porten er, for derefter at kunne nå til supermarkedet.
Og sig mig så ikke om den var låst!
Overvejende så vi søgende efter muligheder for at klatre over hegnet, men det endte med at vi vendte om, om tog den lange vej.
Bad choice no 2
I stedet for at gå den helt stejle bakke og lange vej, valgte vi at følge den lille sti langs bjergets sider, som også førte med til porten.
Hvad vi dog ikke havde haft i tankerne var de skarpe klipper vi skulle gå på med billige og gennemtrådte flipflops...
Men vi kom ned...
Bad choice no 3
Vi havde fået anbefalet (læs: ja, guiden havde fået anbefalet) en anden vej at gå til supermarkedet.
Gå langs stranden og drej ind efter, så ender I ved supermarkedet.
Vi går så langs stranden, får taget fine billeder og drejer ind hvor vi skulle. Vejen begynder derefter at bugte sig og vi kan se, vi igen er på vej tilbage mod pladsen slash porten, indtil vi støder på den vej, hvor man kommer til at gå på, hvis man drejede direkte fra porten i stedet for at gå langs stranden...
Men vi får handlet ind, og på vejen hjem mødes vi af en GOOD CHOICE, idet porten imellemtiden er blevet åbnet, og vi kan trasket lettere elegant tilbage til vores telte uden først at have svedt tre liter sved og bedt om nåde for den bagende morgensol.
Yes!
Så efter at have smidt varerne og klædt om, skulle ugens store Kubb-turnering i gang.
De unge var en smule groggy efter aftenens, eller nattens, udskejelser, men kom dog ned.
Fire hold blev til det.
Unge-holdet
Forældre-holdet
Mix-holdet
Guide-holdet
Alle hold fik tre kampe, men efter de to første indledende runder, kunne det hurtigt konstateres, at med to sejre til både Guideholdet og Ungeholdet, stod finalen derfor imellem disse.
*Nervepirrende kamp...*
Yaaaaaaaay....!
Sejr...!
Håneretten til os...!
Bliver aldrig træt af at håne O, Amagerdrengen og Pindgrispandekagepige2...!
Fedt, fedt, fedt...!
Og så har dagen stået på at skulle optage de sidste D-vitaminer og brune huden yderligere en smule.
Bade, spille Uno, spise en lille is, Gyros med O og Amagerdrengen (altid hyggeligt, og nogle gange en smule pinligt) og nyde den sidste dag.
Ja, ved det godt, har det hårdt!
Synes dog det er en smule fortjent, efter sidste uges anstrengelser.
Så; dejlig har dagen været.
Føler mig godt klar til at vende snuden hjemad i morgen.
Inderst inde føler jeg mig klar.
Er så klar på at se gode venner, familie og kæreste igen!
Men når jeg snakker med folk hernede, både gæster, kolleger og samarbejdspartnere, kan jeg mærke at jeg har det underligt med at tage hjem allerede nu.
Nok mest af alt over for Elsa.
Men ja, det er min tid nu, og det er jeg indstillet på.
Har fået sagt farvel til en masse. Mangler nu kun dem på campingpladsen.
Solen er nu sunket tættere og tættere på horisonten.
Sidder nu bare med en følelse af afslappethed og stolthed.
En gæst er lige kommet forbi for at sige at de har syntes, vi, Melissa og jeg, har været nogle super guider. Trods det nogle gange kan være uoverskueligt og psykisk hårdt, er det altid en opløftelse af få en beskræftigelse på denne måde.
Skal senere i aften spise pandekager med pindgrispandekage-familien, Amagerfamilien og Melissa, måske O... Men det bliver rigtigt hyggeligt. Gjorde jo det samme den sidste dag sidste år.
Melissa og jeg har bestilt en lækker rejepasta og calamares.
Vi glæder os til at skulle spise.
Smider mit sidste indlæg op i morgen, eller nok det andet sidste indlæg.
I morgen skal der pakkes færdig og så vender vi hjemad mod København.
Kan desværre først komme med tog onsdag, da vi lander sent...
Ohh well, nok om i morgens kvaler til i morgen...
Vil nyde den sidste aften hernede...
Vil nyde det, som var det den sidste hernede... Nogensinde...
...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar