Hej, og velkommen tilbage.
Nu er det næsten ved at være et år siden, jeg tog afsked med
Neos Marmaras og camping Marmara.
Og jeg, som var sikker på, ikke at savne det, har ligget i
flere nætter, søvnløs af blot at tænke på snart at skulle retur.
Jeg glæder mig som en gal!! – There, I said it! Nu er det
officelt, jeg skal tilbage i sommeren 2013.
Men bare lige for at starte hurtigt op, så er det jo rigtig,
rigtig længe siden.
Jeg har faktisk savnet det at skrive tingene på bloggen og
dele det med folk, men nu tager jeg mig lige lidt sammen. (Beware, det bliver
et semi-langt indlæg – men det bliver godt)
Siden sidst…
Job:
Siden jeg kom hjem, har jeg ”bare” arbejdet i min dejlige
Fakta, og søgt diverse forskellige udfordringer. Jeg tror lidt, jeg har været
bange for at finde noget ”rigtigt”, fordi jeg altid har vidst, at jeg skulle
tilbage i år, og derfor ikke turde binde mig til et ”rigtigt” job.
(læs: med et ”rigtigt” arbejde mener jeg et job, der er
fuldtid, samt stabilt og økonomisk ansvarligt… Mit nuværende er deltid,
svingende arbejdstider og tilkalde jobs = ikke fuldtid = ikke fuld løn… Men
godt alligevel)
Men alligevel – så har det været et fedt år i Fakta, som jeg
i øvrigt stadig er i, indtil andet dukker op – men ja, har helt klart mine
kolleger derovre, og det har været fedt at kunne komme hjem igen og blive
modtaget på den måde jeg er blevet modtaget på, og nu er en ret gedigen del af
holdet – hvilket er fedt.
Personal
life:
Ohh well,
things are the best as it could be.
Lige nu går det rigtigt godt, og det er bare helt super
fantastisk det hele. Faktisk er vi nu kommet dertil, at vi går rundt med ideen
om et fritidshus/sommerhus… Og lad mig bare sige det på en anden måde; vi er nok
kommet lidt længere end idé-stadiet…
Gæster:
Jeg glæder mig som en gal til den kommende sæson, da en del
af de dejlige gæster jeg havde på pladsen sidste år, har fortalt, at de kommer
igen. Og de har alle fortalt, at de kommer igen i mine uger.
YUP, mine uger.
I år, deler jeg pladsen med Schmidt-Hansen family, som havde
pladsen de foregående mange, mange år. Så i pr har vi valgt at dele den, således,
at han starter op med at gøre pladsen klar, og jeg så kommer de første 3 uger
af sæsonen, og han så holder ferie der med hans familie, og tager så de sidste
uger og lukker ned.
Så jeg skal ”bare” ned og være guide i en lille måneds tid,
hvilket er for fedt! Jeg glæder mig.
Men det er så derfor, det er så fedt, at mine tidligere
gæster kommer ned, komprimeret i mine uger – det bliver simpelthen så godt. Af
nogle kan nævnes Amager-drengen, Pindsvine-pandekage-familien, og måske også E
og ML med deres bror, S.
Så det ser jeg rigtig meget frem til…
Tunesiens lærdom:
Og så har jeg/vi for nyligt lige været på ferie i Tunesien,
hvor jeg mødte Kirsten. En Sun Tours kollega, som har været guide i millioner
af år, og boet i Tunesien med sin mand i endnu flere år, fået børn og hele
molevitten!
Men ja, Tunesien var lækkert. Forårsvejret var dejligt. Lidt
ustadigt, men dejligt.
Vi, Michael og jeg, mødte en masse dejlige mennesker
dernede, som vi havde en rigtig dejlig uge sammen med. Her tales der om en
markedstur, der startede flere timer senere end planlagt, lidt for meget
vandpibe, sjov i vandrutsjebaner og kærlighedsromance og overnattende uventede
gæster på vores værelse. Samt sjove parodier på Anna og Lotte fra ”Live fra
Bremen”, samt surprisefødselsdag.
Men det var en helt igennem glimragende ferie.
Både pga. de nye venner man fik dernede, men også, fordi jeg
fik lært en dejlig kollega at kende, som har været i faget i flere år end jeg,
og som jeg syntes, jeg kunne være en del af.
Hele hendes tilgang til tingene, tankegangen,
professionalismen. Puha, der er meget at lære. Og jeg synes selv, jeg har lært
en del på den ferie, så tak til Kirsten.
Lige om lidt…
Og med den viden, jeg føler jeg har suget til mig, er jeg nu
klar til at komme tilbage til Neos Marmaras og give mine kommende gæster en
helt igennem fantastisk ferie. Jeg glæder mig til at komme tilbage, høre havets
brusen, føle sig fri og gøre lige præcis det, man har lyst til. Og så selvfølgelig
også mine daglige frappeés!
Det bedste af det hele er, at jeg lige har fået bekræftet,
at dejlige Elsa og Tonia kommer tilbage til restauranten i år, hvilket for mig
er helt fantastisk, da de agerede som min anden familie, mens jeg var dernede.
Jeg har savnet dem, og har da også skrevet med dem herhjemme – men glæder mig
nu rigtig meget til at se dem igen!
Åhhh, gud…! Gad vide, om mit græske stadig er up to date,
eller om det bare er faldet helt til jorden?
Ohh well, får en chance for at prøve det af, da vi om 2 uger
smutter til Rhodos på ferie igen.
Så når jeg kommer hjem, skal jeg lige være hjemme i 2 uger
mere, og så smutter jeg af sted igen. Livet er at rejse. Ay, I say you!
Okay, nu bliver jeg nødt til at stoppe og holde inde.
Men følg med, når vi nærmer os – jeg glæder mig til at dele
mine oplevelser med jer derude.
Arrivederci...!!!
Hov, vent?! Det var ikke græsk, var det?
